SdU - DGF Flensborg

1923 - 2013
For kun 8,- euro pr. måned får
du Flensborg Avis hver lørdag
og mandag.
Ja!
Jeg vil gerne bestille
Flensborg Avis´ sportsabonnement i 12 måneder for 8,- euro pr. måned.
Jeg bekræfter, at hverken
jeg eller min husstand i
det seneste halve år har
holdt Flensborg Avis.
Navn:
Gade:
Postnr./by:
Telefon:
Dato:
Underskrift:
Postfach 2662 · 24916 Flensburg eller Postboks 70 · 6330 Padborg
Tlf. +49 461-50450 · Fax +49 461-5045218
E-mail: [email protected] · www.fla.de
Fortrydelsesret: Du kan skriftligt, uden anførelse af grund, inden for 14 dage annullere din bestilling. Annulleringen skal sendes til Flensborg Avis, Wittenberger Weg 19, 24941 Flensburg, eller til
[email protected]. Levering af Flensborg Avis sker via Zustellgesellschaft Schleswig-Holstein
mbH, Wyker Str. 20-26, 24768 Rendsburg, eller via Dansk Avis Omdeling A/S, Niels Finsens Vej
11, 7100 Vejl. Abonnenters navne og adresser bliver udelukkende videregivet til brug for levering
af avisen. Yderligere informationer vedrørende Flensborg Avis´almene forretningsbetingelser og
erklæring vedrørende databeskyttelse findes på www.fla.de.w
Få et et-årigt
sportsabonnement
på Flensborg Avis.
Alt fra sporten
i grænselandet!
Interesseret?
Udfyld nedenstående kupon og send
den til Flensborg Avis.
1923 - 2013
1
Forord/Vorwort
V
elkommen til DGFs jubilæumshefte!
Bestyrelsen i DGF besluttede, at der
i anledning af DGFs 90-års jubilæum
den 9. novermber skulle udgives et
jubilæumshefte. Bestyrelsen mente, at
tiden frem til 100-års jubilæet i 2023
kunne være en for lang tid.
Vort medlem og journalist Ruwen
Möller havde lyst til opgaven. Nu ligger
jubilæumsheftet foran jer. Redaktionen
håber, at heftet er blevet så godt, at
man får lyst til at blade i det, dukke
ned i teksterne og se på gamle og nye
billeder.
Redaktionen siger hjertelig tak til alle,
der med artikler, billeder og gode råd
har hjulpet med på vejen.
D
er Vorstand des DGF Flensborg
hat entschieden, anlässlich des
90-jährigen Bestehens des Vereins am
9. November 2013 eine Jubiläumsschrift
herauszugeben. Es erschien zu lange,
um bis zum 100-jährigen Jubiläum in
zehn Jahren zu warten.
Unser Mitglied und Journalist Ruwen
Möller war bereit, die Erstellung
der Schrift zu übernehmen, die nun
vorliegt. Die Redaktion hofft, dass
die Jubiläumsschrift gefällt und das
sowohl Altes als auch Neues aus 90
Jahren DGF gelungene Unterhaltung
bietet. Die Redaktion bedankt sich
ganz herzlich für Beiträge, Bilder und
gute Tipps.
Die Redaktion
Indhold/Inhalt
Forord/Vorwort
Hilsener/Grußworte
Fodbold/Fußball
Håndbold/Handball
Boksning/Boxen
Tennis
Badminton
Ishockey/Eishockey
Side 01
Side 01-09
Side 10-11
Side 12-13
Side 14-15
Side 18-19
Side 20-21
Side 22-23
Baseball
Idrætsparken
Kolja Afriyie
DGF & Frank Heike
Interview Jürgen Lange
Heinz „Skuggi“ Schubert
Historie/Geschichte
DGF 2.0
Side 24-25
Side 26-27
Side 30-33
Side 34-37
Side 38-41
Side 42-45
Side 46-51
Side 52
Kolofon/Impressum:
Udgiver: Dansk Gymnastikforening e.V. (DGF Flensborg), Marienhölzungsweg 62, D-24939
Flensburg, Tel.: 0461/5700 477; Fax: 0461/5700 479; www.dgf-flensborg.de.
Redaktion/Layout: Dieter Lenz, Ruwen Möller og afdelingerne.
Fotos: DGF Flensborg, Flensborg Avis, privat, FC Midtjylland
Tryk: Flensborg Avis AG; Flensborg 2013
1923 - 2013
2
DGF: En 90-årig fyldt
med liv og engagement
D
en 9. november 2013 fejrer Dansk
Gymnastik Forening (DGF) sit 90-års
jubilæum. Det er en stor dag for foreningen,
som i ni årtier har været med til at præge
Flensborg bys sportsverden. DGF har
altid været med i spidsen for sportens
udvikling. Anlægget ved Frueskoven –
”Idrætsparken” eller bare DGF-Pladsen –
er blevet beundret af mange gæster nord
og syd fra. Tre græsbaner, et tennisanlæg
med fire baner og et velholdt klubhus har
dannet en fin ramme om et broget idrætsliv.
Dertil kommer, at DGF udover sine
traditionelle idrætsgrene altid har været
åben for nye tiltag som f.eks. baseball eller
football. Foreningen har i dag op imod 700
medlemmer fordelt på syv idrætsgrene.
Det er gået op og ned i DGF, det kan heller
ikke være anderledes i en verden fuld af
forandringer. Foreningen er udtryk for
stabilitet i en rolig og positiv udvikling. DGF
har et godt navn i sportsverdenen. Derfor
kan vi med glæde fejre foreningens 90-års
jubilæum, som vi også gjorde det 1973 ved
50-års og i 1998 ved 75-års jubilæet.
Det
frivillige
foreningsarbejde
og
hele sportverdenen har forandret sig
gevaldigt de sidste mange år. Det frivillige
foreningsarbejde, som alle så gerne vil og
som er et bærende element i vort samfund,
lider under, at det individuelle vinder frem.
Alle vil gerne nyde foreningernes tilbud
og service, men det kniber med at finde
de frivillige, der år efter år vil bruge egen
kostbar fritid til stå for arbejdet. Alligevel
råder DGF over en frivillig medarbejderstab
på knap 70 i bestyrelsen og i afdelingerne.
Der skal herfra lyde en hjertelig tak til disse
medarbejdere uden hvem DGF naturligvis
ikke ville kunne eksistere.
Men også sportsverdenen er i forandring.
På alle områder og overalt vinder de
kommercielle idrætstilbud frem. Det enkelte
menneske kan her få det indviduelle behov
dækket uden at være forpligtet til at deltage
i et til tider snævert og begrænsende
foreningsliv. Det må også konstateres, at
penge spiller en større og større rolle. For at
opnå topresultater flyder der flere og flere
penge til idrætsudøvere. Også det skaber
en skæv konkurrence. I DGF har vi med
held endnu kunnet komme udenom denne
udvikling.
Vi har en udvikling der er præget af ro
og stabilitet. Og det skal så være den
udfordring, som DGF står over for de
næste 10 år, indtil vi i 2023 kan fejre 100års jubilæum. En udfordring, der fortsat
beror på de frivillige kræfter i en dansk
omverden i Sydslesvig. Derfor også en
hjertelig og stor tak til Sydslesvigs danske
Ungdomsforeninger (SdU). Vi er en del af
SdU – igennem tiderne en ikke ubetydelig
del af det brogede liv i det danske mindretal.
DGF har i det daglige arbejde ærgerrighed
nok til at yde gode resultater med større
og mindre held. Men DGF vil altid stile
efter også at være en familie, hvor mange
føler sig veltilpas. Dette sammenlagt udgør
DGFs målsætning og det vil vi bevare, så
længe vi kan.
1923 - 2013
3
DGF: Ein 90-Jähriger voller
Leben und Engagement
A
m 9. November 2013 feiert Dansk
Gymnastik Forening (DGF) sein 90.
Jubiläum. Genauso lange hat der Verein an
der Marienhölzung den Sport in der Region
geprägt. DGF ist immer mit an der Spitze
der Entwicklung im Sport hier gewesen.
Zum einen mit der Sportanlage an der
Marienhölzung – „Idrætsparken“ oder DGFPlatz - die mit ihren drei Rasenplätzen,
vier Tennisplätzen und einem gepflegten
Clubheim von Gästen nördlich und südlich
der Grenze immer wieder bewundert wird.
Zum anderen durch die Tatsache, dass der
DGF immer für neue Entwicklungen offen
gewesen ist und neben seinen traditionellen
auch neue Sportarten wie Baseball oder
Football aufgenommen hat. Auch deshalb
hat der Verein heute etwa 700 Mitglieder in
sieben Abteilungen.
Es geht auch im DGF auf und ab. In einer
Welt voller Veränderungen muss das so
sein. Das Ziel des Vereins ist Stabilität mit
einer ruhigen und positiven Entwicklung.
Die ehrenamtlich Vereinsarbeit und die
gesamte Sportwelt haben sich in den
letzten Jahren enorm verändert. Alle wollen
die ehrenamtlichen Vereine als wichtige
Säulen der Gesellschaft. Alle wollen die
Angebote der Sportvereine nutzen, aber
nur wenige sind bereit, ein Ehrenamt zu
bekleiden. Deshalb freuen wir uns, dass
der DGF über nahezu 70 ehrenamtliche
Tätige im Vorstand und in den Abteilungen
als Leiter, Trainer und Betreuer verfügt. An
dieser Stelle ein herzliches Dankeschön
an alle MitarbeiterInnen, ohne die der DGF
nicht existieren kann.
Die kommerziellen Angebote sind eine
erhebliche Konkurrenz, weil hier die
Menschen sportliche Reize finden ohne sich
in der oftmals begrenzenden und starren
Vereinsarbeit engagieren zu müssen. Auch
das Geld spielt eine immer größere Rolle. Um
Erfolge und Spitzenleistungen zu erreichen,
fließt Geld an die Sporttreibenden. Im
DGF sind wir glücklicherweise noch ohne
ausgekommen.
DGF ist in einer Entwicklung, die von Ruhe
und Stabilität geprägt ist. Und dies ist
unsere Herausforderung für die nächsten
zehn Jahre bis 2023, wo dann das 100.
Jubiläum gefeiert werden kann. Der DGF
will weiter eine bedeutende Kraft sein
innerhalb der dänischen Minderheit – im
Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger
(SdU). Wir gehören zu dieser großen
Familie und wir sind immer ein wesentlicher
Teil gewesen. Auch an dieser Stelle ein
herzliches Dankeschön an SdU.
Im DGF haben wir den Ehrgeiz sportliche
Leistungen zu vollbringen. Wir wollen aber
auch eine Gemeinschaft sein, in der sich alle
in einer familiären Atmosphäre wohlfühlen
können. Dies ist die Zielsetzung von DGF
und diese wollen wir erfüllen, solange wir
Dieter Lenz, 1. Vorsitzender
können. 1923 - 2013
4
Hilsen Sydslesvigs danske
Ungdomsforeninger (SdU)
D
et var med stor glæde, jeg modtog
opfordringen til at skrive en hilsen
her i jeres jubilæumsskrift. Det er for
SdU en god måde at overbringe en
hilsen med en lykønskning i anledningen
af foreningens 90-års jubilæum.
DGF er både en af SdU’s største
foreninger og også en af de ældste,
men selv om foreningen nu runder de 90
år, så er det bestemt ikke en forening,
der er gået i stå. Nej, der er rigtig
meget aktivitet i gang i de forskellige
afdelinger, som foreningen består af.
Det kan man opleve, når DGF deltager
i SdU’s stævner og turneringer, hvad I
ofte gør med stor succes.
Da foreningen startede i 1923, var det en
ren gymnastikforening, men der gik ikke
mange år, før både fodbold, håndbold,
atletik og også boksning var kommet
til. Udvikling af foreningen og en evne
til at fange nye trends og sportsarter
er en af de ting, som I har været gode
til i DGF. Det så man, da I for nogle år
siden oprettede en skaterafdeling og
fik bygget skaterbanen, og det samme
kunne man se, da I tog american
football, baseball og chearleading med
på programmet. Det er ikke alle tiltag,
der er lykkedes lige godt, men det at
have mod til at forsøge tyder på en
forening, der er åben for nytænkning
og udvikling.
Af jeres medlemstal fremgår det,
at I også har godt fat i børne- og
ungearbejdet, idet ca. halvdelen af
jeres aktive medlemmer er under
24 år. Her er de fleste selvfølgelig i
fodboldafdelingen, som er jeres største
aktivitet, men der er også unge i de
andre sportsgrene.
Det lover godt for fremtiden, da det kan
være svært at holde gang i en forening
uden børn og unge. Det er jo dem, der
gerne skulle føre foreningen videre.
Jeg vil slutte med at ønske rigtig
hjertelig tillykke med jubilæet og held
og lykke med arbejdet fremover.
Venlig hilsen
Inger Marie Christensen
Formand for SdU
1923 - 2013
5
Grußwort der Stadt Flensburg
I
m Flensburger DGF begegnen sich seit
nunmehr neun Jahrzehnten Menschen
aller Generationen, um gemeinsam Sport
zu treiben, sich gegenseitig spielerisch
herauszufordern und Freundschaften fürs
Leben zu schließen. Oder einfach nur,
um sich bis ins hohe Alter fit zu halten.
Die Tatsache, dass der dänische Verein
bis 1951 in Sachen Fußball in der DBU
(Dansk Boldspil Union) organisiert war,
zeigt die Besonderheit in der Flensburger
Sportlandschaft. Seit dem „Sportfrieden
von Malente“, der ihnen “gleiche Rechte
und Pflichten” wie den deutschen
Nachbarvereinen zusicherte, wurde der
DGF schließlich in die Strukturen südlich
der Grenze, namentlich dem Deutschen
Fußball-Bund, eingebunden. Besonders
ist allerdings, dass einige der zwölf
Fußballmannschaften auch heute noch im
dänischen Ligensystem antreten.
Der DGF leistet im Verbund mit anderen
Vereinen und Verbänden einen wertvollen
Beitrag nicht nur für den Sport, sondern
für das deutsch-dänische Miteinander in
Flensburg im Allgemeinen.
Baseball und neuerdings wieder im mitunter
recht ruppigen Eishockey der „Flensborg
Vikings“ der Grundsatz des Fair Play
gelebt. Er zählt zu den Organisationen der
dänischen Minderheit, doch spielt im Alltag
das Miteinander von deutscher, dänischer
und anderen Kulturen eine wichtige Rolle.
Der DGF ist damit ein wichtiger Baustein im
Flensburger Freizeitsportangebot.
In den Aufs und Abs in der Vereinsgeschichte
ist die Solidarität der Mitglieder zu ihrem
Verein, aber auch die zwischen der
Stadt Flensburg, dem Verein und den
Sydslesvigs Danske Ungdomsforeninger,
denen schlussendlich der „Frueskovens
Idrætspark“
an
der
Marienhölzung
übertragen wurde, stetig gewachsen.
Mit Unterstützung aus dem städtischen
Haushalt wird dieser heute vom DGF
sichtlich mit Liebe gepflegt, so dass nicht
nur die dänischen Nachbarschulen hier
gern trainieren, sondern auch jedes Jahr
wieder das „Årsmøde“ der dänischen
Minderheit dort gefeiert wird.
Wie auf dem Fußballplatz so wird auch
beim Handball, Boxen, Badminton, Tennis,
Wir wünschen dem DGF für sein künftiges
Wirken inmitten der Vielfältigkeit des
deutsch-dänischen Grenzlands weiterhin
viel Erfolg!
Swetlana Krätzschmar Stadtpräsidentin
Simon Faber Oberbürgermeister
ist. Der DHK hat sich nicht nur
was den Handball betrifft verändert, sondern auch sein Gesicht nach außen in ein positives Licht gerückt«, sagt Blohme.
»Diesen Weg werden 6
wir weiter verfolgen und entsprechend
auf Spieler setzen, die aus der
Region kommen und heiß auf
nen Zweitligisten hat und
wenn möglich auch eine
Mannschaft in der 3. Liga. Daran arbeiten wir, um die Kooperation weiter mit Leben zu füllen«, sagt Peter Stotz.
Sorg kender ingen grænser
og ingen konfession
1923 - 2013
Marc Peetz
[email protected]
Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger · Norderstr. 76 · 24939 Flensburg
SdU
U
- tæt
på
sporten
www.sdu.de
www.sdu.de
1923 - 2013
7
Grußwort
Sportverband Flensburg
E
iner
der
traditionsreichsten
Vereine unserer Stadt, der Dansk
Gymnastikforening Flensburg e.V., kann
in diesem Jahr auf sein 90-jähriges
Bestehen
zurückblicken.
Hierzu
gratuliert der Sportverband Flensburg
ganz herzlich.
Mit gut 700 Mitgliedern, davon ca. 1/3
jugendliche Sportlerinnen und Sportler,
gehört DGF Flensborg zu den größten
Flensburger
Sportvereinen
und
bereichert bereits seit Jahrzehnten den
Flensburger Sport.
Der Verein hat eine sehr bewegte
Geschichte hinter sich und musste als
Verein, der „wertvolle Freundschaften
in dänischer Atmosphäre schaffen will“,
auch schwere Zeiten überstehen.
DGF Flensborg gebührt Dank und
Anerkennung für 90 Jahre erfolgreiche
Tätigkeit im Flensburger Sport. Möge
es dem Verein auch weiterhin gelingen
viele Sportbegeisterte für die aktive
Mitarbeit im Verein zu bewegen, damit
die Arbeit weiterhin so erfolgreich
fortgesetzt werden kann.
Der
Sportverband
Flensburg
wünscht, auch im Namen aller im
Verband
zusammengeschlossenen
Vereine und Verbände, dem Dansk
Gymnastikforening Flensborg e.V.
weiterhin Erfolg und Freude am
Sportgeschehen.
Seit Anfang der 50er Jahre hat der
Verein seine Heimat im Frueskovens
Idrætspark wo die „Rot-Weißen“ noch
heute ihre Heimspiele austragen.
Der Verein hat in den letzten Jahrzehnten
sein Sportangebot immer wieder an
die aktuellen Entwicklungen angepasst
und ist mit aktuell sieben Abteilungen
einer der wenigen Mehrspartenvereine
Flensburgs.
Ingo Diedrichsen
1. Vorsitzender des
Sportverbandes Flensburg
1923 - 2013
8
Glædelig
jul og godt nytår
LOPPEMARKED/FLOHMARKT
✰
●✰
für alle
Altersgruppen
✰✰
til vore kunder og venner.
24937 Flensborg, Moltkestraße 20c, Tlf.: 0461-5035020
✰
● füriSportler
und Nichtsportler
IDRÆTSHALLEN
(salen)
✰✰
Wir
wünschen
unseren
Kunden
und
Freunden
✰
✰
im Clubzimmer
✰ ● Festlichkeiten
20. 03. 2011
fra kl. 9.00
r?
✰✰
Vi ønsker
Marlene og Thorsten Baron
DGF
Flensborg
+49 162 2064459
eller +49 461 5035020
hjertelig tillykke
med de 90 år og
siger tak for det
gode samarbejde!
ein frohes Weihnachtsfest
ie
e
für bis 30 Pers. oder im Saal
htsf n!
c
a
n
sowie
ein
gutes
neues
Jahr.
Information
og tilmelding/Anmeldung:
h
lle
für bis zu 120 Personen
Wei t beste
Jetz
Moltkestr. 20c · 24937 Flensburg · Tel. 0461 / 50 35 020
Inh. Marlene Baron
Moltkestr. 20c · 24937 Flensburg · Tel. 0461 / 50 35 020
Thorsten & Marlene Baron
1923 - 2013
9
Grußwort Carl Hagens:
»Der er nyt overalt«
G
enerationen haben das 1923
gelegte DGF-Fundament genutzt,
das sich weiter als sehr tragfähig
erweist. Es ergeht dem Traditionsverein
wie einem Urgroßvater, der seine Enkel
und Urenkel eben zur Taufe brachte,
den Zeitraffer einschaltet und schon
sind aus Kindern frische Studenten
geworden.
In meiner Zeit als Vorsitzender erlebte
ich, wie aus talentierten Jugendlichen,
weil sie zusammen blieben, eine der
landesbesten
Fußballmannschaften
wurde, zu deren Topspielen bis
zu 3000 Zuschauer kamen. Heute
scheint der Zusammenhalt fraglich,
wenn finanzstarke Vereine mit Geld
locken. Das ist bedauerlich, aber im
Spätkapitalismus verständlich, wenn
Geld die Welt regieren darf.
Eltern, die ihrem Nachwuchs zu Spiel
und Spaß verhelfen. Besonders stolz ist
man auf Eigengewächse im Verein, der
attraktiv bleiben muss, um anziehend
auf zuströmende Kräfte von außerhalb
zu wirken.
Das Fundament von 1923 ist so robust,
das es auch für Boxer, Tennis- und
andere Ballspieler gern genutzt wird.
Man denkt an alte Zeiten mit einem
Haufen guter Erinnerungen und freut
sich über das Neue, das überall
hernwächst.
DGF - weiter so!
Früher hieß es, DGF sei im Bündnis
mit höheren Mächten und darum so
erfolgreich. Weil unsere Spieler bei
gelungenen Aktionen auf dänisch
»godt« riefen, verwechselten das die
Gegner mit Gott und dagegen konnten
sie nicht an.
Wahrlich bietet DGF immer eine gute
Organisation und einen sehr guten
Trainerstab, unter Einbeziehung der
Carl Hagens,
DGF-Ehrenvorsitzender
1923 - 2013
10
Fodbold i DGF:
Stabilitet gennem årtier
S
tabilitet er det gennemgående
begreb, hvis man skal beskrive
fodboldens historie i DGF. Den største
succes havde afdelingen i 60erne og
70erne, da især ynglingeholdet og
senere førsteholdet med trænerne Ernst
Schlüter og Kurt Thomsen spillede
i landets højeste rækker. Da var der
fyldt op med langt over 1.000 tilskuere
i Idrætsparken. Spillerne, der alle kom
fra byens nordlige kvarter, havde navne
som bl.a. Norbert ”Noschi” Hinz, Heinz
”Skuggi” Schubert, Horst ”Hoddi”
Petersen,
Hans-Jürgen
”Jüggi”
Sørensen eller ”Siggi” Jansen (se
foto) for blot at nævne nogle. I denne
tid rykkede man op og man rykkede
ned, men man holdt sammen og
kammeratskabet er der stadigvæk.
Lige så legendarisk som ovennævnte
personer var fritidshjemsleder Christian
Møller. Fodbold i DGF fra 1953 og
fremover var på fremragende vis knyttet
til navnet Christian Møller. Utallige er
de unge fra den nordlige bydel, der gik
igennem Christian Møllers uddannelse,
der ikke blot bestod i at lære at spille
fodbold, men også udvikle sig til gode
sociale samfundsborgere. Christian
Møller var også i årtier kasserer i
DGF og sørgede bl.a. for, at der blev
betalt kontingent – eller ikke, når
den økonomiske situation i familien
ikke tillod det. Der var ikke det, som
Christian ikke kunne skaffe, og det må
formodes, at en del af hans løn gik til
aktiviteterne i DGF.
Stabilitet er fremherskende, når der
skal fortælles om fodboldafdelingen i
DGF. I dag har den ca. 300 medlemmer.
1923 - 2013
11
Den råder over seks seniorhold, hvoraf
to hold spiller fodbold i DBU og DGI.
Der er gennemgående 11 ungdomshold
fordelt over alle aldersgrupper, hvad
der efterhånden er en sjældenhed.
Aldersfordelingen
mellem
voksne
og unge er ligelig. Også det er en
tilfredstillende situation. Det kniber
som overalt i aldersgruppen 15–18
år, så her har DGF fra i år besluttet
at indgå et fodboldfælleskab med
IF Stjernen for de tre ældste årgange
og for et pigehold. En lovende udvikling
med mange positive muligheder.
Glædeligt er det, at DGF råder over
mindst to trænere per hold. Det sikrer
en god fodboldmæssig uddannelse og
sørger for kontinuitet. Højdepunkter er
selvfølgelig, når der fra DGF kan udgå
spillere, der kan blive professionelle
og endda komme på et landshold. Her
har personer som Daniel Rathmann
(Hamburger SV og ungdomslandshold),
Kolja Afriyie (Hamburger SV, Energie
Cottbus og FC Midtjylland samt
U21-landshold) samt Jürgen Lange
(Borussia Mönchengladbach) kastet
størst glans over ungdomsarbejdet i
DGF.
Det kan være, at der er større
forventninger til DGFs fodboldafdeling
end resultaterne for tiden viser. Men
de ansvarlige i fodboldafdelingen
har den holdning, at der i DGF skal
spilles fodbold for glædens skyld, for
at kammeratskabet mellem unge kan
vokse og for at lære at spille rigtig
fodbold. Derfor sørger man i DGF for, at
man også af og til får en dansk træner
til at træne i afdelingen. Disse trænere
fra Danmark kommer med en anden
fodbold- og spillekultur, der igen og
igen vækker begejstring hos spillerne i
DGF.
Og så er fodboldafdelingen en stor
del af fodboldarbejdet i Sydslesvigs
danske Ungdomsforeninger (SdU).
Vi deltager altid med de fleste hold
i SdUs turneringer og vi er med i
bestyrelsesarbejdet. Ligeledes har vi
rigtig gode kontakter til Dansk Boldspil
Union og Danske Gymnastik og
Idrætsforeninger.
Daniel Rathmann
begyndte sin
karriere i DGF, og
blev senere tysk
U-landsholdsspiller.
Fodbold i DGF er en god historie med
gode oplevelser og godt sammenhold.
Det er der rigtig mange, der skal have
en hjertelig tak for.
Dieter Lenz
1923 - 2013
12
Håndbold i DGF:
Storhedstiden er forbi
H
åndboldsporten har i DGF igennem
tiderne op til ca. år 2000 været
en fast og stor afdeling. Det var især
kvindesiden, der gjorde sig bemærket
med flere hold både i seniorafdelingen,
men også blandt ungdomsholdene.
Mandesiden dyrkede håndboldsporten
mere i det stille. Det var IF Stjernen,
der ved foreningens adskillelse fra
DGF stod for herrehåndbolden.
Men kvindesiden i DGF Flensborg var
dominerende.
Flere hold opnåede i årenes løb
store resultater. Navne, der stod
bag successen, er Arne Borg og
Lis Heinz og senere også Sönke
Wehrmann og Harald Jacobsen. De
opnåede et utal af mesterskaber
og
oprykninger.
Klubhuset
og
arkivet er fyldt med diplomer og
pokaler samt en mængde billeder.
Fra ca. år 2000 gik det langsomt ned
ad bakke. Andre klubber i regionen
overtog førerskabet.
Kun i ungdomsafdelingen fortsatte
successen med Lis Heinz (foto side
13 til højre, bagerste række til venstre)
som primus motor. Da hun stoppede,
standsede udviklingen også her.
I dag er der en lille men trofast skare i
håndboldafdelingen.
1923 - 2013
13
Lis Heinz (bagerst til venstre) med et hold DGF-piger i 2002: (bagerste række fra venstre) Anne Abioye, Louisa Wittenbäcker,
Johanna Miegel, Janine Hansen, Katharina von Diczelski, Melanie Lakiswitz og Kerstin Selmer (forreste række fra venstre) Marion
Carstensen, anfører Tatjana Stadil og Verena Schröder.
Der er fortsat to damehold, der begge
spiller i ”Kreisliga”. Det samme gør
herreholdet. Den lille afdeling arbejder
ihærdigt. DGF vil gerne holde fast i de
tre hold, da disse gerne vil fortsætte
med at spille håndbold i DGF. For tiden
er Hayno Krohn afdelingsleder.
Siden 2011 findes der igen kvinde-håndbold i DGF, og i dag stiller klubben tre hold.
Dieter Lenz
1923 - 2013
14
Boksning: En idrætsgren
med store traditioner
D
et kan måske undre, men
boksesporten i Dansk Gymnastik
Forening har haft store traditioner i
foreningens historie. Den hørte med til
en af de første sportsgrene, der blev
udøvet. Der var godtnok ikke så mange,
at man kunne stille med et eget hold,
men så startede man for andre klubber,
men altid i DGFs farver. I årene op til
2. Verdenskrig var det hovedsagligt tre
personer – Willy Iversen, Henry Walter
og Friedrich Petersen, der stod for
boksningen.
I 1953 blev man selvstændig under
navnet DBK Sparta og denne klub
opnåede i de følgende årtier store
resultater og rykkede endda op i
Bundesligaen. Det blev dog også til
store boksestævner – både udendørs i
”Bellevue” (nu ”Altes Gymnasium”), i det
Tyske Hus og senere i Idrætshallen. Her
kunne man bl.a. se Klitschko-brødrene
i de unge år. Den legendariske Erwin
Pophal var primus motor og mentor
i denne tid. Senere blev DBK Sparta
omdannet til BC Flensburg.
1923 - 2013
15
Det gik dog ikke i længden på grund af
økonomien. Så en dag i 1999 spurgte
man igen for hos DGF, der så overtog
afdelingen. Det blev betydelig roligere
for bokseafdelingen, men det lykkedes
altid at få uddannet gode boksere,
der fik et godt navn nord og syd for
grænsen.
I dag bokser man i kælderen i
Idrætshallen og gennemfører stævner i
den lille sal i Idrætshallen, men altid godt
besøgt. Der er tradition for boksning
i Flensborg. Og DGFs bokseafdeling
yder et godt og disciplineret arbejde
for unge mennesker, der vil udfordre
kroppen.
I dag har afdelingen ca. 60 medlemmer
i alle aldre. Heraf er der 15, der jævnligt
står i bokseringen. Andrej Sliwinski har
i mange år stået for afdelingen, men nu
er det Torge Sukus, der fra 2004 leder
afdelingen og er træner. Torge var selv
en god bokser under Andrej Sliwinski. I
medarbejderstaben er endvidere Martin
Erdmann fra 1999 som kampdommer
og fra 2011 også uddannet træner,
Michael Rust som uddannet træner fra
2011 og Stergios Stavropolus med en
bred uddannelse fra 2004.
Bokserne deltager i mange stævner
nord og syd for grænsen og det er
betegnende, at der er en del boksere,
der på selve jubilæumsdagen bokser
ved det største stævne i Danmark
”Hancock-Boxcup” i Skive. Samtidig
deltager en del boksere i et stævne i
Itzehoe.
I år oplevede afdelingen en succes, idet
bokserne Jörg Alles og Dennis NyamorBbege blev nordtyske mestre og deltog
i det tyske mesterskab i Oldenburg.
Jo, der arbejdes godt, intensivt, roligt
og disciplineret i DGFs bokseafdeling.
Torge Surkus & Martin Erdmann
Jörg Alles
(r.) er pt en
af de mest
succesrige
DGFboksere.
1923 - 2013
16
Leuchtturm 1 Partner der DGF-Boxer
S
eit dem 1. Februar diesen Jahres ist
das Gesundheitsforum Leuchtturm
1 in der Moltkestraße 7 zu Hause. Und
seither ist Inhaber Jan Wachtel mit
seiner Praxis auch Partner der DGFBoxabteilung.
Zunächst gab es einen Tag der offenen
Tür. Gleichzeitig absolvierten die
Boxer in der benachbarten Idrætshalle
ein Extratraining bei dem auch Jan
Wachtel vorbeischaute. Mit Tipps
und Anregungen unterstützte er die
DGF-Athleten und überreichte Ihnen
hinterher sogar noch einen neuen
Sandsack. Dank der Unterstützung und
den Übungen von Jan Wachtel sind
schon so manche DGF-Boxer wieder
fit für ihre Wettkämpfe geworden und
dafür gilt dem Gesundheitsforum ein
großer Dank der Athleten.
Jan Wachtel wünscht dem gesamten
DGF und vor allem den Boxern alles
Gute zum 90-jährigen Jubiläum - auf
das alle gesund und fit bleiben.
1923 - 2013
17
1923 - 2013
18
Tennis i Idrætsparken
S
iden 1976 spilles der tennis i DGF på
det smukke anlæg ved Frueskoven.
Anlægget råder over fire baner på
kunst-sandpladser, et dejligt klubhus
med solterasse, omklædningsrum
med brusebad. Tennisafdelingen har
for tiden 106 medlemmer. I 2007 var
afdelingen nede på 36 medlemmer,
men en ihærdig hvervekampagne,
som afdelingsbestyrelsen stod for,
førte til, at medlemstallet steg igen.
Medlemsbidraget er i forhold til andre
klubber favorable og der betales ikke
noget optagelsesgebyr.
Afdelingens
ungdomsafdeling
har
udviklet sig i positiv retning. Der er
ungdomstrænere, der sørger for, at
unge mennesker og børn kan lære at
spille tennis og udvikle sig. Om vinteren
spiller de unge i hallen (Sportland).
Men det er ikke kun medlemmer, der
udnytter banerne. De danske skoler er
der om formiddagen inden for rammen
af idrætsundervisningen. Ligeledes har
vi besøg af firmaidrætsgrupper. Og så
er der afsat timer til offentligheden, der
kan spille hos os formedelst 6,- euro i
timen.
Tennis er en sport, der kan dyrkes i alle
aldre, da faren for at blive skadet er
forholdsvis ringe.
Tennisafdelingen gennemfører årligt
flere turneringer, hvor grupper dannes
efter styrke. Også i anledningen af
DGFs 90-års jubilæum gennemføres
en turnering.
Alle er hjertelig velkommen i DGFs
tennisafdeling.
Interesserede
kan
melde sig hos afdelingslederen.
Bernd Grannas og Heinz Böcker,
tennis-afdeling
1923 - 2013
19
S
eit 37 Jahren wird in reizvoller
Lage am Rande der Marienhölzung
im Idrætsparken neben Fußball und
anderen Sportarten auch Tennis
gespielt. Unsere Tennisanlage hat
vier Kunstrasen/Quarzsandplätze, ein
Tennisclubheim mit Sonnenterrasse,
Umkleideräume und Duschen.
Die Tennissparte hat zurzeit 106
Mitglieder. Nach dem Rückgang im
Jahre 2007 auf nur 36 Mitglieder hat der
Spartenvorstand durch hervorragende
Werbemaßnahmen
für
kräftigen
Zuwachs gesorgt. Neue Mitglieder
können bei uns zu günstigen Beiträgen
Tennis spielen. Eine Aufnahmegebühr
wird für die Sparte nicht erhoben.
Die Jugendabteilung hat sich auch
gut entwickelt. Unter Anleitung von
Jugendtrainern können Kinder und
Jugendliche das Tennisspielen erlernen
und trainieren. Im Winter findet das
Kinder- und Jugendtraining in der Halle
(Sportland) statt.
Unsere Tennisanlage wird nicht nur von
den Mitgliedern der Sparte genutzt. Es
spielen auch Schüler der dänischen
Schulen im Rahmen des Schulsports
und Betriebssportgemeinschaften auf
unserer Anlage. Auch Gäste nutzen die
Tennissportanlage für nur 6,- Euro pro
Platzstunde.
Tennis kann man in jedem Alter erlernen
und fast ohne Gefahr möglicher
Verletzungen bis ins hohe Alter spielen.
Die Sparte richtet jährlich mehrere
Tennisturniere aus. Die Stärke der
Spieler wird bei der Einteilung der
Gruppen berücksichtigt. So wird auch
anlässlich des 90-jährigen Bestehens
von
DGF
ein
Einladungsturnier
stattfinden.
Neue Mitglieder sind uns herzlich
willkommen. Falls sie interessiert sind,
melden sie sich bei unserem Sportwart.
Jung und alt
spielen Tennis im DGF.
1923 - 2013
20
Badminton: Klein, aber fein
D
ie Badmintonabteilung ist aus
einer Gruppe von Spielerfrauen
einiger Fußballer von DGF entstanden,
die unter der Leitung von Helke Rinna
in den 80er Jahren wöchentlich
Gymnastik
gemacht
haben.
Es
bestand der Wunsch, etwas „mehr“
zu machen, um Ausdauer und Fitness
weiter zu verbessern. Man entschied
sich, Badminton zu spielen, denn
Badminton erfordert wegen der
Schnelligkeit des Spiels und der großen
Laufintensität eine hohe körperliche
Leistungsfähigkeit.
So wurde im Jahr 1985 Badminton im
Sportangebot von DGF aufgenommen
und die Badmintonabteilung war
geboren. In den ersten Jahren spielte
man mehr oder weniger „just for fun“,
die Badmintonabteilung konnte sich
aber festigen.
Zunächst wurde in der GustavJohannsen-Skole trainiert, einmal in
der Woche. So manches Mal standen
nur 2-4 Spieler auf dem Spielfeld
und die bange Frage bestand, wie
lange uns bei einer solchen geringen
Beteiligung die Hallenzeiten für Training
noch angeboten werden würden. Die
Konkurrenz im Badmintonangebot
in Flensburg ist sehr groß, denn
Vereine
wie
Kameradschaft
St.
Jürgen oder HKUF haben jeweils
auch Badminton im Angebot und
1923 - 2013
21
diesbezüglich sehr große Abteilungen
mit guten Trainern und Jugendarbeit.
Unser Anspruch war und ist es nicht, an
Badminton-Punktspielen im Kreis oder
sonst wo teilzunehmen und uns damit
jeweils am Wochenende zu binden.
Unser Anspruch ist, Badminton als
Ausgleich zu unserer täglichen Arbeit,
die überwiegend im Büro und sitzend
stattfindet, zu betreiben und beim Spiel
(nach den Regeln der Badminton World
Federation und des DBV) Spaß zu
haben. Dabei gilt der Grundsatz, dass
man sein „Match“, das man gerade
spielt, ob im Einzel, Doppel oder Mixed
immer gewinnen möchte.
Anfang 1990 verbesserte sich die
Situation in der Badmintonabteilung,
denn durch Mundpropaganda kamen
neue Spieler und Spielerinnen zu
uns. Nun hatten wir regelmäßig sechs
und mehr Spieler auf dem Spielfeld
und es wurde die Idee geboren,
eine
vereinsinterne
Meisterschaft
auszuspielen. Das machen wir noch
heute so, allerdings trainieren wir nun in
der Cornelius Hansen-Skole unter sehr
guten Bedingungen. Jedes Jahr wird
der Vereinsmeister gekürt und er erhält
einen Wanderpokal. Nach fünfmaligem
Gewinn kann er den Pokal behalten,
ein neuer Pokal wird ausgespielt.
Die meisten Meistertitel haben Jörg
Stange (vielen sicherlich aus der DGFTennisabteilung noch bekannt) und
Martin Bruhn errungen.
Wir nehmen aber auch gerne an SdUTurnieren teil und es macht riesigen
Spaß, sich mit anderen Spielern und
Spielerinnen zu messen. Einmal im Jahr
findet die große Meisterschaft statt, an
der alle SdU-Vereine teilnehmen. Dort
wird in vier unterschiedlichen Klassen
gespielt, der A-, B-, C- und D-Gruppe.
Hier konnten wir bisher „bescheidene“
Erfolge erreichen. So konnte im Jahr
1998 das Herrendoppel Hartmut
Johsten/Jürgen Meier die B-Gruppe
gewinnen, ansonsten erreichte Martin
Bruhn im Herreneinzel in der B-Gruppe
das Halbfinale, im letzten Jahr wurde
Jens Christiansen Vizemeister in der
C-Gruppe.
Die Perspektiven in der BadmintonAbteilung sind gut. Waren wir bisher
ausschließlich im Erwachsenensport
tätig und haben dort guten Zulauf,
wurde im Jahr 2013 aufgrund vieler
Nachfragen eine Jugendabteilung
eröffnet. Übungsleiter Dirk Johannsen
erklärt und übt mit den Jugendlichen
das Badmintonspiel ein. Wir sind hier
erst am Anfang und wünschen uns,
dass noch viele Jugendliche Interesse
an diesem Spiel haben und unser
Angebot, Badminton-Jugendtraining
beim DGF annehmen werden.
Wir wünschen dem Verein DGF
Flensborg alles Gute zum 90.
Geburtstag und hoffen, dass wir
noch viele Jahre aktiv unseren
Lieblingssport, das Badmintonspiel,
beim DGF betreiben können.
Hartmut Johsten
Badmintonabteilung DGF Flensborg
1923 - 2013
22
DGF og ishockey er det muligt?
K
an man dyrke ishockey i DGF?
Det lyder måske lidt eksotisk, men
ikke desto mindre må spørgsmålet
besvares med et JA. Siden 2012 har
DGF en ishockeyafdeling med ca.
40 medlemmer, hvoraf de fleste er
voksne. Afdelingen har kun mulighed
for at træne i Vojens Ishockeycenter,
andre muligheder findes ikke tættere
på Flensborg. Hver onsdag tager
medlemmerne derfor i DGF-bus og
privatbiler den lange vej til Vojens og
træner her under de bedste vilkår.
Det er sent, når de kommer hjem.
Men det er engagerede medlemmer,
der vil spille ishockey. Det kan endda
blive til nogle venskabskampe i Vojens
og længere nordpå. Men man er ikke
så langt endnu, at man kan indgå i
turneringsrækker.
Hvor længe det kan holde, ved man
endnu ikke. Lysten og engagementet
er der og man kunne sagtens få flere
medlemmer og dermed spillere, for
der er interesse for ishockeysporten –
1923 - 2013
23
meget større end man kunne forvente.
Men hvordan kom DGF så til
ishockeysporten? Historien er meget
enkel. DGF havde først en inlinehockeyafdeling, som tidligere
ishockeyspillere i Kobbermølle havde dannet for ca.
syv år siden, da banen ikke
længere kunne bruges til
ishockey-sporten.
Under ledelse af den
uhyre engagerede leder,
Oliver Klandt, voksede
inlinehockeyafdelingen
sig stor. De holdt til i
hallen på kaserneområdet
i Mørvig og ret hurtigt dannede man
et seniorhold og et ungdomshold.
Afdelingen blev tilmeldt forbundet og
man begyndte at spille turneringer.
Successen var der og man opnåede
endda en oprykning til 2. Bundesliga
og at enkelte unge spillere bankede på
døren til en landsholdskarriere.
Men så gik det galt. Forbundsværnet
ville ikke længere give
plads til inlinehockeyspillet.
Man mente, at skaderne
blev for store på gulvet og
væggene. Efter en sej kamp
med forbundsværnet over
et par år og byen Flensborg,
måtte man opgive sporten.
Heller ikke byen kunne stille
nogen hal til rådighed.
Ja,
og
så
startede
ishockeyafdelingen
og
DGF er klar til at lade afdelingen
virke, så længe spillerne er så engageret
og har lyst til at træne i Vojens. Det kan
man kalde engagement!
Dieter Lenz
1923 - 2013
24
Fast zehn Jahre Baseball
D
ie Baseballabteilung des DGF
kann inzwischen auf eine fast
zehnjährige Vergangenheit zurück
blicken, in der es viele Höhen und
Tiefen gab. 2001 gründeten wir
einen Verein, den ASC Flensburg.
Zusammen mit Basketballern und
American Footballern versuchten wir
mit einem eingetragenen Verein unsere
Sportarten in Flensburg zu betreiben,
was sich jedoch bereits nach zwei
Jahren als zu große Aufgabe für uns
erwies, so dass wir uns einen Verein
suchten, in dem man offen für Neues
war. Wir kamen sehr schnell auf DGF.
Sofort wurden wir uns einig und gingen
ab 2004 gemeinsame Wege, was sich
für uns als goldrichtiger Schritt erwies.
Durch die guten Rahmenbedingungen
konnten wir schnell weitere Mitglieder
für unseren Sport gewinnen und sogar
kleinere Erfolge feiern. So kam es,
dass wir 2008 Landesmeister wurden
und in die Verbandsliga aufstiegen. Im
selben Jahr hatten wir es geschafft,
eine Jugendmannschaft zu gründen
und in den Spielbetrieb zu schicken,
so dass es erstmalig in der Geschichte
des Flensburger Baseballsports eine
Jugendmannschaft im Spielbetrieb
des Baseballverbandes gab. Leider
1923 - 2013
25
konnten wir jedoch dieses hohe
Engagement im Bereich der Jugend aus
mehreren Gründen nicht beibehalten
und mussten unsere Jugend 2011
wieder aus dem Spielbetrieb abmelden.
Derzeit entwickelt sich aber wieder eine
Jugendmannschaft, da wir inzwischen
wieder regen Zulauf an Jugendlichen
haben, so dass es in nächster Zeit
wieder zu einem organisierten Spielbetrieb im Bereich der Jugend kommen
könnte.
Obwohl es für uns in der Verbandsliga
immer gegen den Abstieg ging, kam
es trotzdem 2010 dazu, dass wir
die Möglichkeit hatten, sogar in die
Regionalliga aufzusteigen. Da unser
Platz jedoch nicht die Lizenzkriterien
erfüllte, lehnten wir ab. Der DGF wollte
zusammen mit dem Trägerverein
Flensburger Stadion dafür sorgen,
dass die Rahmenbedingungen für uns
auf dem Ehrenhain besser werden.
Also wurde ein komplettes Innenfeld,
wie es aus großen amerikanischen
Stadien bekannt ist, gebaut. Im Zuge
dessen wurden auch gleich Drainagen
angelegt. 2011 konnten wir dann
unseren neuen, verbesserten Platz auf
dem Ehrenhain einweihen.
Die erfolgreichste Zeit für uns waren
die Jahre 2010 und 2011, in denen
wir zwei Herrenmannschaften und
eine Jugendmannschaft im offiziellen
Spielbetrieb hatten. Unser Ziel ist es,
dort wieder hinzukommen. Deswegen
arbeiten wir derzeit aktiv an der
Mitgliedergewinnung,
sowohl
im
Jugend- als auch im Herrenbereich.
Dass wir auf einem guten Weg sind,
zeigt die derzeitige Mitgliederzahl von
über 40.
Andy Clausen
Stellvertretender Spartenleiter
1923 - 2013
26
1923 - 2013
27
1923 - 2013
28
Idrætsparken
A
nlässlich des 90-jährigen Jubiläums
hat sich DGF dazu entschlossen,
Luftaufnahmen von seiner einzigartigen
Anlage zu machen. Der Idrætsparken
in seiner vollen Pracht umfasst drei
Fußballplätze, die Tennisanlage (am
unteren Bildrand) inklusive des kleinen
Vereinshauses (unten links) sowie das
Klubhus (am rechten Bildrand neben
dem A-Platz). Außerdem gehören der
Kabinentrakt sowie die Geräteräume
(rechts neben dem Hauptplatz) dazu.
Der DGF-Platz befindet sich im Norden
der Fördestadt in unmittelbarer Nähe
zur Marienhölzung und der dänischen
Grenze.
Die Luftbilder wurden im Übrigen vom
Fotostudio Raake angefertigt. R. Möller
1923 - 2013
Willkommen an Bord
der Traditionsvereine
29
Wir gratulieren zum 90-jährigen Bestehen
Mit sportlichen
en!
Glückwünsch
Flensburgs Attraktive Baugenossenschaft
www.fab.sh · Deutschlands älteste noch bauende
Wohnungsbau-Genossenschaft – seit 1878 · 90 90 20
FAB_1300_PP_074 Anzeige DGF 90 Jahre Jubilaeumsschrift 128 x 188 mm_22102013.indd 1
23.10.13 09:23
1923 - 2013
30
Han har rødder i DGF
H
an er nok den mest kendte
fodboldspiller
fra
Flensborg
nogensinde. Han har ti års erfaring
i professionell fodbold og spillet på
det tyske U21-landshold. Han er
medejer af et tøjmærke og efter et
stop hos Energie Cottbus tilbage i FC
Midtjylland, som ligger i spidsen af den
danske Superliga. Det første DM-guld
ligger altså lige rundt om hjørnet, men
selv i det øjeblik glemmer Kolja Afriyie
ikke sine fodboldrødder, og slet ikke
når hans barndomsklub DGF Flensborg
fylder 90-år.
I anledning af klubbens fødselsdag
havde skribenten glæden af at tale
med Kolja. I øvrigt havde untertegnede
for en del år tilbage også glæden af, at
spille på et ungdomshold sammen med
Kolja, som ønsker DGF alt godt med
jubilæumsdagen.
„Jeg har nu spillet mange år i
Midtjylland og ofte tænkt, i den her
sæson skal vi blive mestre, og så
lykkedes det ikke. At vi ligger så godt i
år kommer lidt bag på mig“, siger Kolja,
som indtil videre ikke har spillet alt for
meget i efterårssæsonen. Det skyldes
rygproblemer. For et år siden var han
ude med en diskusprolaps og den døjer
højrebacken fortsat lidt med.
Kolja Afriyie er født den 6. april 1982 i
Flensborg. Som seks-årig begyndte
1923 - 2013
31
han at spille fodbold i DGF, og det selv
om han boede på den anden side af
byen.
en særlig oplevelse at komme på tur til
Danmark. Jeg elskede især de danske
indendørs-runder.“
„Jeg havde et par venner, som spillede
i DGF, og selv om jeg gik på JørgensbySkolen, tog de mig med til DGF“, husker
Kolja tilbage. I løbet af årene blev den
31-årige mere og mere en profil-spiller
på de forskellige hold. Han spillede både
på Kreis- og Landesauswahl, hvilket
betød utallige ture til fodboldskolen
i Malente. Det skete altid sammen
med sin ven og holdkammerat Daniel
Rathmann samt deres ungdomstræner,
Reinhard Jacobsen.
„Reinhard har i mange år været min
træner i DGF og på en eller anden måde
var han altid med“, fortæller Kolja, og
husker gerne tilbage til tiden i DGF.
I sin tid i DGF spillede han på den
centrale defensive plads på midtbanen.
Og allerede dengang blev hans
spil kendetegnet af det, der også
præger ham i dag: Hurtighed, stærk i
nærkampene, hovedspil i særklasse og
et godt øje. Hans talent førte ham i 1999
til ungdomsafdelingen i Hamburger SV.
„Jeg husker det sociale samvær i
klubben og den dejlige atmosfære på
DGF-pladsen. Der var altid folk som
man kendte, og det er der stadig den
dag i dag. Når jeg har tid til at kigge
forbi er det altid som at vende hjem“,
siger Kolja og tilføjer: „Desuden var
det for mig som ungdomsspiller altid
Her spillede han igen sammen med
Daniel, som var skiftet et år tidligere
til Bundesliga-klubbens talenter. Det
første år kørte Kolja frem og tilbage
mellem sin hjemstad og hansebyen realeksamen på Gustav-JohannsenSkolen skulle laves færdig inden han
tog hul på den professionlle karriere.
Som én af de første spillere overhovedet
boede han senere i HSVs ungdomshus
i Norderstedt, som findes den dag i
dag.
Tiden i Hamborg var dog forbi inden
han blev senior-spiller og eventyret i
Danmark begyndte. Kolja skiftede til
1923 - 2013
32
AC Horsens, som dengang spillede i
1. Division. Efter fire år og lige så mange
kampe for det tyske U21-landshold gik
turen til Esbjerg fB. Her fejrede han sin
debut i Superligaen og spillede sine
første internationale kampe, bl.a. på en
udsolgt arena hos FC Schalke 04.
et skridt ad gangen. På et eller andet
tidspunkt vil jeg også etablere mit
mærke på det tyske marked, og her
er DGF selvfølgelig den første klub
jeg kontakter“ - Kolja Afriyie har ikke
glemt hvor han rent fodboldmæssigt
kommer fra, og vender altid tilbage til
sine rødder.
Fra 2006 til 2010 var Kolja for første
gang aktiv for FC Midtjylland, inden
han skiftede tilbage til tysk fodbold.
Optakten i FC Energie Cottbus så
lovende ud, men Kolja faldt aldrig rigtig
til. Efter 15 kampe og kun en sæson i
2. Bundesliga vendte han i sommeren
2011 tilbage til „Ulvene“.
Ruwen Möller
Og her tog han ikke kun fat i den
nuværende sportslige succes, Kolja
har også altid været en spiller som
engagerer sig udenfor banen. I alle
årene har han således holdt kontakten
til DGF og var for et par år siden
rådgiver for den daværende ledelse og
fodboldafdeling. Sammen med Daniel,
som i sin tid var vendt tilbage til DGF
som spillertræner, stod han også for
fodboldskoler i Idrætsparken. Tilbage
i FCM tog han fat i sit hidtil største
projekt: Sit eget tøjmærke. Sammen
med to venner grundlagde han firmaet
Wunderelf og i dag spiller han i FCM i
sit eget fodbold-tøj (se foto side 33).
„Med Wunderelf har jeg fundet det
helt rigtige“, siger Kolja og er stolt af
at han var med til at skabe sit eget
sportsbrand lige fra udviklingen af
ideen til den første kollektion. „Vi er
på vej i den rigtige retning og tager
Blå bog Kolja Afriyie
Fødselsdag: 06.04.1982 (alder: 31 år)
Fødselssted: Flensborg
Størrelse: 1,88 m; vægt: 85 kg
Nationalitet: Tyskland, Ghana
Klub: FC Midtjylland
Position: Højre back
Nummer: 3
Tiligere klubber: DGF Flensborg
(30.11.1990 - 1999), Hamburger SV
(1999-2000), AC Horsens (2000-2004),
Esbjerg fB (2004-2006), FC Midjylland
(2006-2010), FC Energie Cottbus
(2010-2011)
Kampe Superliga i alt (21. oktober
2013): 178 (5 mål)
U21-landshold Tyskland: 4 kampe
(2002/03)
2. Bundesliga: 15 kampe
DFB-pokal-kampe: 2
Internationale kampe: 12 (1 Europa
League, 2 Europa League-kvalifikation,
2 UEFA-Cup, 7 UEFA-Cupkvalifikation)
Succes: DM-sølv i 2006/06 og
2007/08, dansk pokalfinalist i 2010
Andet: Deltog 2008 med Sydslesvig i
Europeada, fodbold-EM for mindretal.
1923 - 2013
33
1923 - 2013
34
DGF Flensborg, B-Jugend Landesliga Nord 1984/85 vor dem Spiel bei Olympia Neumünster im Herbst 84:
Hinten von links: Trainer Fred Walter, Oliver Jessen, Rüdiger Bräuer, Uwe Rüdiger, Hans-Peter Henningsen, Dirk
Ackermann, Ulf Kliche, Andreas Hansen; untere Reihe von links: Olaf Meister, Kai Schmidt, Jan Scholz, Marc Lemke,
Ove Jacobsen, Henning Natusch und Frank Heike.
Prämie für den Torschützen
14 Jahre DGF oder was man im
Idrætsparken fürs Leben lernen konnte
W
enn meine Frau nicht einschlafen
kann, sagt sie: „Erzählst Du mir
eine DGF-Geschichte?“ Sie ist ein
echtes Hamburger Gewächs, bevor sie
mich kannte, hätte sie „DGF“ vielleicht
wie unsere ärgsten Feinde vom
Eckenerplatz als „Dänische Gurken
Fresser“ übersetzt. Auf jeden Fall
sagte ihr das bedeutsamste Kürzel im
deutschen Fußball nichts – bis sie mich
kennen lernte.
Nun helfen ihr meine ollen Kamellen
vom
DGF-Platz
und
aus
der
Idrætshallen, aus Kalundborg und
Vingsted beim Einschlafen. Es hat ja
etwas Beruhigendes, von früher zu
reden. Zumal die Stories fast immer gut
ausgehen – von meinem komplizierten
Schlüsselbeinbruch aus dem Spiel
im November 1985 gegen den TSV
Fahrdorf auf unserem hartgefrorenen
A-Platz mal abgesehen.
Einer der Hauptdarsteller vieler alter
Geschichten überreichte mir damals
bei unserer Saisonabschlussfeier der
B-Jugend Landesliga Nord-Saison
1984/1985 im Klubheim einen Pokal,
unten stand drauf: „Unglücklichster
1923 - 2013
35
Spieler der Saison“. Er landete ganz
hinten in meinem Schrank. Ich wäre
lieber bester Torschütze oder fairster
Spieler gewesen. Aber die Geste, die
dahinterstand, war so herzlich wie der
ganze Mensch es immer war. Weil ich
es so traurig finde, dass Fred in diesem
Sommer gestorben ist, möchte ich
am liebsten gar nichts mehr über ihn
schreiben. Aber an Fred Walter kommt
keiner vorbei, der vierzehn DGF-Jahre
von 1977 bis 1991 erlebt hat.
Als Kind und Jugendlicher hat man
neben der tatsächlichen Familie im
besten Falle noch drei andere. Die
Schule, den Häuserblock und den
Fußballverein. Es mag aus heutiger
Sicht abgedroschen klingen, aber DGF,
das Klubheim, die alte Umkleide – das
war auch unser Zuhause. Ich habe mit
zehn Freunden zusammengespielt, von
denen die meisten ihre ganze Jugend
bei DGF blieben. Ich selbst wäre nie auf
den Gedanken gekommen, den Verein
zu wechseln. Was sicher auch an
meinen überschaubaren Fähigkeiten
lag.
Mein Vater Benno, Jahrgang 1934,
spielte in der Altliga, als er mich bei DGF
einmeldete. Damals waren die Bälle
aus Leder und die Pfosten aus eckigen
Hölzern. Man spielte in Baumwolle,
das Abzeichen musste Mutti zuhause
aufnähen. Ich versteckte mich hinter
Vaters Beinen, als wir bei einem
Gastspiel der DGF-Buben auf dem
Eckener in der Kabine vorbeischauten.
Das waren große Jungs für mich! „Da
gehst Du jetzt auch hin“, befahl Benno
im Sommer 1977. Und damit begann
etwas, dass mich bis heute nicht
loslässt.
Wenn ich die besten Spieler aus
meinen Mannschaften von Mini-Buben
1977 bis Jungmannen 1988 aufzählen
sollte, wären es folgende: E-Jugend
und F-Jugend: Michael Thomsen
und Frank Ledderer, Rüdiger Bräuer.
D-Jugend und C-Jugend: Kent und
Jan Scholz, Marc und Finn Hachmann,
Ove Jacobsen. B-Jugend: Henning
Natusch, Olaf Meister und Ulf Kliche,
A-Jugend: Dirk Ackermann, Kai
Schmidt, Uwe Rüdiger und Michael
Below. Einige von ihnen sind kleine
Berühmtheiten geworden. Kent kam von
Stjernen, wechselte früh zum TSB und
spielte als Profi in Dänemark bei Vejle
BK. Er war Anfang des Jahrtausends
Spielertrainer bei Flensburg 08. Einer
seiner Söhne spielt heute als Profi in
den Niederlanden.
Der immer gut frisierte Henning hätte
auch Sprinter werden können und
wagte später den Schritt zum VfB Kiel.
Heute managt er den ETSV Weiche.
Und dann Ulf Kliche – der größte
Spaßvogel von allen; einer der nach
Diskonächten in Mirage und Crypton
gern heim nach Oeversee joggte und
am nächsten Morgen um 10.45 Uhr
doch unser bester Mann war. Dieser
Ulf hat es tatsächlich auf ein paar
Einsatzminuten als Profi des FC Bayern
in einem Europapokalspiel gebracht –
wie ist es bei Wikipedia zu lesen: „Am
1923 - 2013
36
20. März 1991 wurde er im ViertelfinalRückspiel
im
Europapokal
der
Landesmeister beim 2:0-Auswärtssieg
über den FC Porto in der 89. Minute für
Manfred Bender eingewechselt.“
DGF hat uns allen Halt gegeben, den
Wochen eine Struktur aus Training,
Training, Spiel. DGF hat mir die Augen
geöffnet für die große, weite Welt. Wir
sind als kleine Jungen mit unserem
Trainer Uwe Andresen nach Berlin
geflogen, um unseren Partnerverein
SG Rupenhorn zu besuchen. Fliegen,
das war 1979 etwas für Reiche und
Geschäftsleute. Nichts für Kinder
aus dem Ostseebadweg. Dass ich im
Flugzeug ekligen Tomatensaft bekam
statt leckerer Cola, weil die Stewardess
etwas verwechselte, habe ich meinem
Sohn gerade erst wieder erzählt.
Wir reisten nach Kopenhagen zu Skjold
Birkerød und ließen uns beim lagkageturnering abschießen. Ich weiß noch,
dass wir gegen eine norwegische
Mannschaft in grün spielten, deren
Kapitän
eine
aufgeschnittene
Klopapierrolle als Spielführerbinde trug.
Wir wurden Siebter, wie eine vergilbte
Urkunde verrät. Aber unser Kuchen
war genauso groß wie die Prämie des
Siegers. Im dänischen Wohlfahrtsstaat
sollten alle etwas bekommen.
Die
alljährliche
Hallenendrunde
in Vingsted und Kalundborg, das
Trainingslager nahe Odense – immer
wieder führte der Weg nach Dänemark.
Unsere Spieler von den dänischen
Fred Walter starb in diesem
Sommer und hinterließ bei DGF viele
traurige Freunde und Weggefährten.
Schulen
nutzten
stets
ihre
Sprachvorteile im Wettkampf um die
schönsten Däninnen. Henning erreichte
seine Ziele, auch ohne dänisch zu
können. Auf dem Parkett war weniger
zu ernten: die dänische Konkurrenz
spielte in der Halle, als hätte sie immer
zwei Mann mehr dabei. Wir waren
ehrgeizig. Aber wir haben bei DGF
auch gelernt, fair zu verlieren. Ich fühle
mich heute dänisch sozialisiert, wählte
Dänisch in der Oberstufe und studierte
im Nebenfach Skandinavistik. Danke,
DGF!
Ich
habe
manchmal
drüber
nachgedacht, mit welcher Taktik wir
eigentlich gespielt haben in den sechs
Jahren C-, B- und A-Jugend, die meine
zentralen DGF-Jahre waren. Im Kopf
sind mir legendäre Sätze Reinhard
Jacobsens geblieben, unserem Trainer
in der C-Jugend: „Flach spielen,
hoch gewinnen“. „Vorne darf auch
geschossen werden.“ „Fußball ist
ein Laufspiel.“ Das hat uns eigentlich
gereicht, um ganz gut zu sein. Von
1923 - 2013
37
Reinhard stammt auch einer der
Lieblingssätze meiner Frau: „Prämie für
den Torschützen!“ Wenn diese Ansage
am zweiten Weihnachtstag durch
die Idrætshalle wehte, liefen wir zum
Balkon neben der Cafeteria. Dort saß
Reinhard und warf dem Torschützen
eines besonders schönen Treffers
eine Packung Maoam runter aufs
Spielfeld. Oder ein Kaugummi. Das
Weihnachtsturnier mit gemischten
Mannschaften ist für mich bis heute
eine der schönsten Erfindung DGFs.
Bezirksmeister und stiegen durch
einen Sieg im Entscheidungsspiel bei
TuS Lübeck 93 in die Verbandsliga
auf. Die Saison drauf stiegen wir nach
desolater Leistung und doppeltem
Trainerwechsel ab.
Fred Walter, langjähriger Stürmer der
Ersten, brachte zur Saison 1984/85 als
Trainer frischen Wind mit und eine neue
Komponente: kämpfen. Wo wir DGFer
doch sonst immer übers Spielerische
gekommen waren auf unserem
golfgrüngleichen A-Platz. Aber um
gegen Holstein Kiel, VfR Neumünster
und TSB eine kleine Chance zu haben,
mussten wir nun auch rennen und
grätschen. Das war der Schritt vom
Kinder- zum Männerfußball. Fred hat
uns dabei mit nimmermüdem Einsatz
begleitet. Wann immer ich zum Training
fuhr – Freds gelbes Tandem stand
schon da. Ich weiß nicht, ob Fred das
Wort Ehrenamt überhaupt kannte.
Es war für ihn selbstverständlich, als
Trainer für die Belange seiner Jungs da
zu sein.
Erzählst Du mir eine DGF-Geschichte?
Würden wir in Flensburg leben und nicht
in Hamburg, würde ich unseren Sohn
sofort bei DGF anmelden. Ich bin mir
sicher, dass er an der Marienhölzung
Fußballspielen lernen würde. Und ganz
viel für das Leben. Dann könnte er
auch seinen Kindern irgendwann davon
Frank Heike
erzählen. Zweimal haben wir mit Fred den
Klassenverbleib in der Landesliga
geschafft. Im Mai 1987 wurden wir
dank seiner Motivationskünste und
des klugen Coachings Uwe Paaschs
Als ich den Auftrag bekam, einen
Beitrag zum 90-jährigen Bestehen
DGFs zu schreiben, hatte ich mir fest
vorgenommen, Fred zu interviewen.
Leider ist es dazu nicht mehr
gekommen.
Frank Heike (Jahrgang 1969) ist in Flensburg
geboren und aufgewachsen. Er war von 1977
bis 1991 bei DGF aktiv (Fußball und Badminton).
Mittlerweile lebt er seit vielen Jahren in Hamburg
und statt im Idrætsparken ist er am Wochenende
in den Bundesliga-Stadien in Hamburg, Bremen
oder Hannover anzutreffen. Als Journalist ist
Frank Heike für die FAZ tätig.
1923 - 2013
38
DGF Flensborg, 1. B-Jugend Bezirksmeister 1982/83, Bezrik II. Hinten von links: Jürgen Lange, Jörg Hähling, Arne Parzentny, Frank
Günther, Oliver Matthiesen, Jan Prahm, Trainer Reinhard Jacobsen; vorne von links: Jan Breyer, Jens Christensen, Dirk Nordmann,
Michael Simmangk, Sven Kelterborn, Cristos Mavropoulos und Thorsten Arnold.
„Ich habe bei DGF das
Fußballspielen gelernt“
D
er 49-malige Bundesligaspieler
Jürgen Lange erinnert sich gern an
seine acht Jahre bei DGF.
Welche Rolle spielt DGF in Deiner
Fußball-Karriere?
Jürgen Lange: „Eine große. Ich habe
das Fußballspielen bei DGF gelernt.
In meinem Zimmer in unserem
Haus hängt ein großes Bild meiner
Jugendmannschaft, es muss die
C-Jugend sein mit Olli Matthiesen,
Jan Breyer, Jan Prahm, Trainer
Reinhard Jacobsen. Wenn ich drüber
nachdenke, fällt mir alles wieder ein
– der tolle A-Platz, das Klubheim, die
Umkleidekabinen. Und der C-Platz.
Den habe ich gehasst. Training auf
Grand. Das war nichts für mich. Und
dann oben neben den Tennisplätzen:
der kleine Gummiplatz. Wir haben den
ganzen Tag Fußball gespielt.“
Du hast von der E-Jugend bis zur
B-Jugend bei DGF gespielt. Warum
bist Du dann gewechselt?
1923 - 2013
39
Lange: „Ich war ehrgeizig und wollte
den nächsten Schritt machen. Das
ging bei TSB mit Trainer Jürgen Lück.
Ich habe dort als A-Jugendlicher in der
Ersten gespielt.“
Wie ging es weiter für Dich?
Lange: „Wir spielten mit der A-Jugend
im Pokal gegen Werder Bremen, wir
gewannen 1:0, ich schoss das Tor.
So wurde Werder Bremen auf mich
aufmerksam und holte mich zu den
Werder-Amateuren. Da hinein fiel
meine Bundeswehrzeit, und ich spielte
mit der BW-Nationalmannschaft gegen
Kaiserslautern. Das Spiel sah Wolf
Werner und holte mich direkt nach
Gladbach. Für Gladbach habe ich
in zwei Jahren 19 Bundesligaspiele
gemacht.“
Aber der Durchbruch kam beim 1. FC
Saarbrücken?
Lange: „Ich war auch schon in
Gladbach gut, aber verletzte mich. In
Saarbrücken unter Peter Neururer war
ich Leistungsträger. Wir stiegen in die
Bundesliga auf, und ich machte 30
Spiele.“
Gab es Angebote anderer Klubs?
Lange: „Eine heiße Sache war das
Leverkusener Interesse. Deren Trainer
Dragoslav Stepanovic wollte mich
unbedingt, rief immer bei uns zuhause
an. Aber Saarbrücken verlangte zwei
Millionen Mark Ablöse. Ich blieb letztlich
bei Saarbrücken und machte danach
in Homburg und Braunschweig weiter.
1999 habe ich als Profi aufgehört.“
Du hast meist im hinteren Mittelfeld
gespielt, heute würde man sagen als
Sechser.
Lange: „Stimmt. Ich war immer
laufstark, in Saarbrücken nannten
sie mich Lunge, nicht Lange. Ich
hatte aber auch eine gute Technik.
Bei DGF haben wir ja immer die
dänischen Hallenturniere gespielt, da
hat man fußballerisch etwas gelernt.
Ich habe am Anfang bei DGF auch
Stürmer gespielt und in der B-Jugend
Libero. Ich habe auch eine gewisse
Wettkampfhärte bekommen, weil ich
immer sonnabends mit der C-Jugend
und sonntags mit der B-Jugend bei
DGF gespielt habe. Ich hatte glaube ich
die richtige Mischung aus Talent und
Ehrgeiz. Und ich hatte Trainer, die mich
unterstützen: es waren Jürgen Helmer,
Erich Wriedt, Reinhard Jacobsen und
Siggi Jansen. Vor allem Reinhard habe
ich viel zu verdanken.“
„Ich wundere mich, dass Weiche so gut ist.
Die spielten zu meiner Zeit keine Rolle da ist man hingefahren
und hat 6:0 gewonnen. Fertig.“
Stort
TILLYKKE
med jubilæet
ønsker
Union-Bank AG
Große Straße 2 / 24937 Flensbug
Tlf. 0461 8414-0
[email protected]
www.unionbank.de
1923 - 2013
41
Was bleibt von so einer Karriere?
Lange: „Schöne Erinnerungen. Ich
habe mit dem Fußball abgeschlossen,
das ist Schnee von gestern. Ich
bin jetzt in der Nähe Peines als
selbständiger Messebauer tätig. So
komme ich auch viel rum. Ich bin
durch den Fußball lockerer geworden,
sagen mir viele.
Bist Du noch öfter in Flensburg?
Lange: „Meist einmal im Jahr, um
meine Mutter zu besuchen. Ich gehe
dann gern an den Strand. Ich freue
mich, wenn ich in der Stadt jemanden
treffe. Ich könnte stundenlang über
DGF quatschen.“
Verfolgst Du das Geschehen bei
DGF?
Lange: „Leider gibt es keinen
Kontakt mehr zu den alten Kollegen.
Ich bin nicht so der Internet- oder
Facebooktyp, deswegen ist das
vielleicht etwas schwierig. Ich
verfolge natürlich die Fußballszene
und wundere mich, dass Weiche so
gut ist. Die spielten zu meiner Zeit
keine Rolle – da ist man hingefahren
und hat 6:0 gewonnen. Fertig. Aber
toll, dass so etwas im Flensburger
Fußball möglich ist.“
Jürgen Lange, Jahrgang 1967, war
das größte DGF-Talent der frühen
80er Jahre. Er lebt heute mit seiner
Frau und dem 20 Jahre alten Sohn bei
Peine in Niedersachsen.
Die Fragen stellte Frank Heike
1923 - 2013
42
Tæt på
u-landsholdet der ikke eksisterede:
Heinz
„Skuggi“
Schubert
M
an skal have tid med, når man har
aftalt en samtale med 71-årige
Heinz ”Skuggi” Petersen (medlem
siden 1953) om DGFs historie og
hans egen person, der faktisk også
er historisk. Det sprudler bare ud af
”Skuggi” – sådan er han forøvrigt kendt
ikke blot i DGF-sammenhæng – og
han kan blive ved i timevis. Samtalen
er garneret med flot arkivmateriale
i flere bind – avisartikler og billeder,
der er et fund for enhver arkivar.
Første del af samtalen drejer sig om
foreningens historie fra de første årtier.
Faderen, onklen Lars H. Schubert
(formand i 1931), andre onkler og tanter –
alle var de med i DGF som grundlæggere
og støtter på de første gymnastikhold
på dame- og mandesiden, senere
i fodboldafdelingen. Navnene, der
i denne forbindelse nævnes, er den
omtalte Lars H. Schubert, onklerne
Heinrich Meier og Gustav Petersen
og Rudi Kock. Jo, Schuberts er et
hisorisk navn i DGF-sammenhæng.
Så det er ikke unaturligt, at Heinz
”Skuggi” Schubert fra tid til anden
efter oprydning i hjemmet kom med
1923 - 2013
43
billeder og andet arkivmateriale,
der nu har fundet en sikker plads i
DGFs arkiv i Studieafdelingen og i
glasskabet i klubhuset. Der fulgte altid
en historie med. Det er ganske vist, at
DGF har haft en stor plads i hjemmet
Schubert i Flensborgs nordlige bydel
– ikke blot til daglig, men sikkert
ved alle mulige festlige lejligheder.
Og så går samtalen over til Heinz
”Skuggi” Schubert selv. Til hans tid
som fodboldspiller i de legendariske
år fra 50-erne til 70-erne. Det var
DGFs storhedstid på fodboldområdet.
”Skuggi” var en knægt ikke større
end et ”rugbrød”. Mange af hans
modstandere har nok sagt, ”hvad
er det for en lille fyr”. Men de blev
klogere under og efter kampen. Hans
sprudlende spil, fuld af overraskelser
med uhyggelige mange finter gjorde, at
modstanderne nærmest blev svimmel.
Sammen med Norbert ”Noschi” Hinz
og Horst ”Hoddi” Petersen (dengang
centerforward) var han nok landets
bedste venstre-par – dog ikke at
forglemme de andre på holdet.
Som
juniorspiller
udgjorde
han
sammen med kammeraterne fra DGF
stammen på SdU-holdet ved DBUs
landsjuniorstævnerne i slutningen af
50-erne, hvor han imponerede hele
den danske presse, der flere gange
fremhævede ”Skuggi” som stævnets
bedste
spiller.
Både
”Politiken”
og ”Aktuelt” mente, at ”Skuggi”
var deres forslag til en plads på et
dansk junior-landshold, der dog
ikke eksisterede på dette tidspunkt.
Men lad Heinz ”Skuggi” Schubert
selv fortælle: ”Det hele begyndte i
årene omkring 1950. Min ven Hoddi
Petersen og jeg boede i samme hus i
Harrisleerstr. 40. Vi gik i skole sammen,
ja, endda i samme klasse (Petri-Skolen
og Duborg-Skolen). Vi fulgtes ad til og
fra skolen – hver dag. Efter skoletimerne
og lektierne legede vi sammen og
spillede fodbold i Schwarzental. Vores
klub kaldte vi dengang NSK (Nordische
Sportkameraden). Vi havde et godt
hold og som jeg husker, blev vi endda
bymester i gadefodbold. I 1953 meldte
vi os ind i DGF, efter at Christian Møller
som fritidshjemsleder i Stuhrsallee
havde øvet indflydelse.
Mine forældre havde ikke råd til at købe
fodboldstøvler til mig, så i den første tid
spillede jeg i skistøvler. Så trådte Hoddi
til med et par ældgamle fodboldstøvler
til mig. Sålerne var brækket over på
midten, men med et par solide bånd
omkring støvlerne gik det nogenlunde.
Vores gode Christian Møller, som jeg
Både „Politiken“ og „Aktuelt“ mente, at
„Skuggi“ var deres forslag til en plads på
et dansk junior-landshold.
Tillykke
Vi ønsker DGF tillykke med jubilæet.
Von Meistern gespielt...
Mitre · Teamsport seit 1817 · fighting for real football
1923 - 2013
45
aldrig glemmer, fandt så senere et par
bedre støvler til mig. I løbet af et par
måneder kom så Noschi Hinz, Siggi
Jansen, Rudi, Hanni, Jüggi Sörensen,
Lothar Möller, Kai Stolle, Simmi Siemen
og Werner Johannsen til – og så var
holdet en realitet.
Det gik stærkt fremad. Vi vandt
mange turneringer og vandt vores
første SdU-pokal med en 5:0sejr i Slesvig mod SIF. Den største
oplevelse vi havde som juniorspillere
var helt sikkert ”Landsjuniorstævnet”
i København i 1959, hvor vi spillede
vore kampe i Idrætsparken. Vi blev
nr. tre af otte hold og tabte kun til det
udvalgte hold fra København. Vores
trup bestod af 16 spillere, hvoraf de 12
var fra DGF. Efter turneringen blev der
af journalisterne valgt et ”landshold”,
som bestod af de 11 bedste spillere.
Her blev jeg sat på som turneringens
bedste venstre wing. Hvor var jeg stolt.
Så blev vi seniorspillere, vi holdt
stadig sammen og også nye kom til. Vi
havde succes i mange år, og dengang
i 70erne spillede vi os op til den
næstbedste tyske turneringsrække. Til
vore hjemmekampe var der flere end
1.000 tilskuere. Derefter stod den så
på oldboys-fodbold og efter et par år
mere var det slut med aktiv fodbold.
Ville så alle kammeraterne gå hver
til sit?, spurgte jeg mig selv. Nej, det
kunne jeg ikke holde ud at tænke på.
Så jeg fik hurtig en ide´: Jeg ringede
rundt til eks-spillerne og kammeraterne
og spurgte dem, om vi ikke stadigvæk
skulle ses en gang om ugen for at træne
lidt og spille indendørsfodbold i Gustav
Johannsen-Skolen i stedet for at
gå fra hinanden. Alle var begejstrede
og var med på ideen.
Det er nu ca. 35 år siden jeg oprettede
vores veterantrup og den består
stadigvæk i dag. Vi ses en gang
om ugen til hyggesnak i klubhuset.
Desuden holder vi fester, tager på
udlugt osv. Det bedste er, at vi har
et godt sammenhold og at vi efter
alle de spændene år er blevet venner
for livet. Det er jeg meget glad for.
Jeg er også stolt af, at jeg nu i mere
end 60 år har været medlem i DGF og
har måttet være med i bestyrelsen et
stykke tid. Efter et sygdomsforløb har
jeg desværre måttet stoppe.
Jeg er dog mest stolt af, at min far og
en del af familien Schubert var med
til at grundlægge Dansk Gymnastik
Forening i 1923“, siger Heinz ”Skuggi”
Schubert (foto til højre) afsluttende.
Vi afsluttede denne spændende
samtale med et løfte fra ”Skuggis” side:
Han overlader alt materiale til DGFs
arkiv og det er et fund.
Med „Skuggi“ talte Dieter Lenz
1923 - 2013
46
DGF i 90 år et uddrag af historien
9. november 1923: En flok unge
idrætsfolk mødes i ”Hjemmet” i
Mariegade for at slutte sig sammen til
en idrætsforening, som skulle hedde
”Dansk Gymnastik Forening (DGF)
Flensborg.
Den første bestyrelse bestod af:
Friedrich Olsen (formand), Lærer
Larsen
(næstformand),
Jakob
Rasmussen (kasserer), Fritz Johannsen
(1. protokolfører), Willy Christensen
(2. protokolfører).
De
øvrige
tilstedeværende
ved
grundlæggelsen var: Heinrich Meier,
Karl Christensen, Anders Hansen,
Friedrich Petersen, Willy Iversen,
Willy Eggers, Henry Walter og Albert
Carstensen. Formændene skiftede
hurtigt i de første år (se side 49) - også
på grund af førkrigstiden og krigsårene.
1923 - 2013
47
Gymnastik var den første idrætsgren,
som DGF dyrkede i daværende ”TivoliSkole” i Südergraben 36 med Frederik
Mommsen fra Slukefter som første
gymnastikleder uddanet i Danmark.
så tage hele deres forening, pladsen
og redskaberne med. Dette kunne
bestyrelsen ikke gå med til, da de ikke
kunne opfylde betingelserne for at blive
optaget i en dansk forening.
Idræt og boldspil fulgte som nye
opgaver. Med FFC (Flensburger
Fußball Club, senere Flensburg 08)
blev der skabt kontakt på banen og
ved festlige lejligheder. Boksningen har
efter grundlæggelsen i marts 1930 haft
store traditioner i DGF, indtil afdelingen
i 1953 blev selvstændig under navnet
DBK Sparta. I dag er det atter en
afdeling i DGF.
1. februar 1949: DGF har nu 1.400
medlemmer.
7. januar 1927: Der må nu spilles
fodbold på Exe.
15. juni 1948: Flensborg by meddeler,
at DGF kan få pladsen ved Frueskoven.
Man havde dog ikke penge til at bygge.
Problemet blev løst ved at Danmark
og Norge spillede en landskamp
med forhøjede entreindtægter, der
ubeskåret gik til at bygge idrætsanlæg
i Sydslesvig.
19. januar 1928: DGF har nu 49
medlemmer.
11. januar 1929: Medlemstallet er nu
97 og DGF har fået sin egen fane, der
stadigvæk eksisterer.
19. marts 1946: Midlertidig formand
Franz Wingender meddeler, at byen
havde stillet en sportsplads i udsigt.
28. april 1946: 400 unge idrætsudøvere
til medlemsmøde. Det meddeles, at
DGF kan komme på Eckenerpladsen
en gang om ugen – hver mandag.
16. maj 1946: Bestyrelsemøde i DGF
med bestyrelsen for Flensburg 08.
Der blev drøftet om Flensburg 08
kunne blive optaget i DGF. De ville
19.september 1947: Foreningen sender
ansøgning til byen om en sportsplads
ved Frueskoven.
16. april 1948: Medlemmer forlader
DGF for at danne en ny forening, som
skal hedde ”IF Stjernen”.
18. marts 1949: ”Landessportverband”
udelukker de danske foreninger. Man
har nu kun de danske idrætsforeninger
at holde sig til.
I 50erne dannede gymnastikafdelingen
en egen forening under navnet ”DAN”.
I 1951 aftalte man på højeste sted
og efter vanskelige forhandlinger
”Sportsfreden fra Malente. Det betød
for de danske klubber i Sydslesvig:
Samme forpligtelser og samme
rettigheder.
1923 - 2013
48
1952: Endelig kunne pladsindvielsen af
Frueskovens Idrætspark foretages.
1973: Efter lang tids planlægning kunne
endelig ombygningen af DGFs klubhus
gennemføres. Målet var en udbygning
og ombygning af selve klubrummet.
Juli 1993 – august 1995: Det store
hvide omklædningshus bliver revet
ned og der bygges et nyt moderne
omklædningshus, som byen finansierer.
I den tid klæder fodboldspillerne om i
kælderen i Dansk Sundhedstjeneste, i
Idrætshallen og i to røde træbygninger,
der stadigvæk er i brug som magasin.
I august overdrages det nye klubhus
med værksted og materialerum til DGF
(som foreningen selv finansierede)
ved
en
festlig
sammenkomst.
Omklædningshuset er velnok det mest
moderne i byen.
Juli 1998: Skatersporten rammer
også DGF. Med tilskud fra landet,
byen og SdU bygges der et moderne
skateranlæg i den vestligste del af
anlægget direkte op mod skoven.
Beboerne i højhusene i Waldstrasse
er dog ikke tilfreds, fordi skaterne
larmer for meget, især om aftenen.
De klager og retten giver dem ret.
Aktiviteterne på skateranlægget skal
indskrænkes og i 2003 er aktiviterne
så indskrænket, at DGF opgiver at
fortsætte. Anlægget blivet taget ned og
flyttet til fritidshjemmet i Sortevej.
Maj 2000: Endnu engang bygges
klubhuset om med rum til forpagterne
og nye wc-er. Klubhuset er nu en
velfungerende bygning.
1987 – 1997: Overtager ægteparret
Vera og Alfred Kaetov forpagtningen af
klubhuset. De efterfølges i tiden 1997
– 2011: af ægteparret Moni og Klaus
Schröder (nederst til venstre). Fra 2011
er det så søskendeparret Nicole og
John Diedrichsen (nederst til højre), der
står for forpagtningen.
9. november 2013: DGF Flensborg
fejrer 90-års jubilæum.
1923 - 2013
49
Nytårs-receptionen januar 2005: Fem af DGF-formændene gennem tiden var i sin tid samlet i
klubhuset. Fra venstre er det W.L. Christiansen (som afgik ved døden i 2011), æresformand Carl
Hagens, Heinz Dieter Franz, den nuværende formand Dieter Lenz og Reinhard Jacobsen, som i
september 2013 blev valgt til leder i klubbens fodboldafdeling.
Formænd i DGF gennem tiden:
1925: Jacob Rasmussen
1927: Iwer Brodersen
1931 Heini (Lars) Schubert
1932: Jacob Rasmussen
1935: Oskar Nielsen
1936: Jacob Rasmussen
1937: Franz Wingender
( i krigsårene havde DGF ingen formand)
Efter krigen valgtes Nicolai Büchert
1946, medens Franz Wingender var
konstitueret formand.
1947: Jacob Grangård Olesen
1953: Ernst Schlüter.
1955 - 1969: Carl Hagens
1969 - 1978: W.L. Christiansen
1978 - 1982: Dieter Lenz
1982 - 1994: Heinz Dieter Franz
1994 - 96: Niels Ole Lindgård Sørensen
1996 - 1997: Georg Thomsen
1997 - 2004: Heinz Dieter Franz
2004 - 2010: Reinhard Jacobsen
Siden 2010: Dieter Lenz
1923 - 2013
50
P
å siderne 46 til 49 har du fået et
overblik over DGF-historien. Her
vil vi nu kigge lidt nærmere på otte
vanskelige år, årene efter 2. Verdenskrig
fra 1947 til 1955, hvor fundamentet til
det DGF-foreningsliv som man kender
det i dag blev grundlagt.
Formændene i denne vanskelige
periode var Jacob Grangård Olesen
(1947 - 1953) og Ernst Schlüter (1953 1955).
Ruwen Möller
Otte vanskelige år!
J
acob Grangård Olesen kom første
gang ind i billedet hos DGF ved
et medlemsmøde i 1946 og overtog
formandsposten efter Nicolai Büchert
i 1947. Grangård Olesen var formand i
seks år, der er at betegne som meget
vanskelige. Han og de daværende
medlemmer fik på mange måder at
mærke, hvad det betød at være knyttet
til en dansk forening i en tid, hvor
linierne var trukket meget skarpt op.
Grangård Olesen rejste dengang bl.a.
spørgsmålet om, hvorvidt de danske
foreninger i Sydslesvig skulle tilsluttes
Dansk Idrætsforbund for at kunne
deltage i de danske turneringer, efter
at de var blevet ekskluderet af de tyske
forbunde i 1948.
Den 6. april 1948 dukker for første
gang navnet IF Stjernen op på et
medlemsmøde, hvor man under meget
venskablige former satte sig sammen
og delte holdene op i to foreninger for
at få lidt konkurrence og for at kunne
komme til at spille mod »andre farver«.
Kun målmænd havde man ikke nok af
til at kunne dele dem. Og det var da
også det eneste, der blev diskuteret
ved denne lejlighed. Men dette problem
blev også løst, og den 16. april 1948
skiltes en række hold ud af DGF og blev
selvstændige under navnet IF Stjernen.
Men det var ikke den eneste afdeling,
der skilte sig ud fra DGF. I 50erne
blev gymnastikafdelingen selvstændig
under navnet DAN, og i 1953 dannede
bokserne deres egen klub under SdU.
De fik senere navnet DBK Sparta.
Men det skal her nævnes, at der også
var noget at tage af, og at klubben ikke
gik fallit ved at lade disse afdelinger
blive selvstændige. DGF havde i 1949
ikke færre end 1800 medlemmer.
Medens
gymnastikken
var
den
dominerende afdeling i årene fra starten
og op til 2. Verdenskrig, begyndte
håndbold og fodbold at gøre sig
gældende i årene efter verdenskrigen.
Og dermed rejstes også pladsspørgs-
1923 - 2013
51
målet. I 1947 var man begyndt at
interessere sig for en egen plads ved
Frueskoven, som man omsider fik tilbud
om fra byens side i 1948. Det blev nu til
et pengespørgsmål. Og penge havde
man ingen af. Problemet blev dog løst
ved, at Danmark og Norge spillede
en fodboldlandskamp med forhøjede
billetpriser. De samlede entreindtægter
gik ubeskåret til køb af idrætsanlæg i
Sydslesvig, bl.a. også Frueskovens
Idrætspark, som den hedder officielt.
Det varede dog helt til 1952, før man
kunne foretage pladsindvielsen.
Forholdene rent pladsmæssigt var ret
gode, men omklædningsrummene
var meget primitve. Mange vil sikkert
huske
de
hullede
amerikanske
militærtelte eller det lille røde skur, der
i dag huser pladsmandens kridtvogne.
Først i 1957 blev der bevilget midler
fra Sportförderungsausschuß, der
dannede grundlag for opførelsen af
de nuværende omklædningsfaciliteter,
der siden er blevet moderniseret flere
gange, og som mange af de tyske
naboklubber i byen misunder os for.
Et årstal ind imellem, der har fået stor
betydning for den sportslige udvikling
i DGF som alle andre sydslesvigske
foreninger er 1951, da man aftalte den
såkaldte sportsfreden i Malente, der
for de danske klubber i Sydslesvig
betød: Samme forpligtelser og samme
rettigheder. Den eksisterer den dag i
dag.
Teksten stammer fra
75-års-jubilæumsbogen
1923 - 2013
52
#DGF 2.0 #Internet #Facebook
I
n 90 Jahren DGF gab es viele
Veränderungen und natürlich haben
auch die neuen Medien längst an der
Marienhölzung Einzug erhalten.
Die offizielle Internetseite ist unter
www.dgf-flensborg.de zu erreichen.
Hier finden sich alle Informationen rund
um DGF, angefangen von aktuellen
Nachrichten, über die verschiedenen
Abteilungen mit ihren Mannschaften,
den Vorstand, Trainer, die Geschichte
des Vereins, die Mitgliedschaft, das
Vereinsheim bis hin zu relevanten
Kontaktdaten.
Das gefällt? Dann gerne auch auf
w w w.facebook.com /dgf.flensborg
vorbeischauen.
Zwei Abteilungen haben zudem ihre
eigenen Internetseiten:
www.flensburg-baltics.de (Baseball)
www.dgf-boxen.de (Boxen)
Ebenso gibt es weitere Facebook-Seiten
von Abteilungen oder Mannschaften,
wie beispielsweise die der Flensborg
Vikings (Eishockey).
Ruwen Möller
Løssalg | Einzelverkauf
Her kan du købe
Flensborg Avis
i løssalg.
Harrislee
Postshop
Geheimrat-Dr.Schaedel-Str. 24
Hier können Sie
Flensborg Avis
im Einzelverkauf
erwerben.
Padborg
Super Brugsen
Bovvej 9
Westerland
Badebuchhandlung
Friedrichstraße 7
Flensborg
Handewitt
Team Mineral Oele
Raiffeisenstr. 3d
Leck
Am Bundesbahnhofl/Kiosk
Angelburger Str. 76
Apenrader Str. 109
Fördestr. 80
Holm 37
Lilienthalstr.
Mads-Clausen-Str. 5
Marienallee 60
Mürwiker Str. 120
Ochsenweg 69
Osterallee 207
Schiffbrückstr. 8
Südermarkt
Toosbüystr. 1
Westerallee 88
ZOB
Bahnhofsbuchhandel
Kiosk Stolle
Oil Tankstelle
Star-Tankstelle
Hugendubel Buchhandlung
Star-Tankstelle
Dansk Vinlager
Star-Tankstelle
Shell Station
Sky-Markt TaPolo
Oil Tankstelle
Flensborg Avis Bykontor
Kiosk am Südermarkt
Tabakhandel Knuth
Kiosk Falkenberg
Kiosk v. d. Wehl
Neli´s Schmökerecke
Hauptstr. 51
Eckernförde
Rieck Weine & Spirituosen
Langebrückstr. 22-24
Oeversee-Frörup
KARO-Tankstelle
Bundesstr. 36
Schafflund
Husum
Aral-Tankstelle
Hauptstr. 61
Schleswig
Buchhandlung Liesegang
Stadtweg 22
Buchhandlung Liesegang
Krämerstr. 12
Niebüll
UniTOL-Station
Ostring 59
Wittenberger Weg 19 · 24941 Flensburg
tlf. 04 61 / 50 45-0
[email protected] | www.fla.de
KLUBHUS
Nicole und John Diedrichsen
. . . und die 3. Halbzeit dann
im DGF-Klubhus in einer
gemütlichen Atmosphäre . . .
Öffnungszeiten:
Montag
Dienstag - Freitag
Samstag
Sonntag
Ruhetag
ab 15:30 - Ende je nach Trainingsbetrieb
je nach Spielbetrieb
ab 10:00 - Frühstück nach Vereinbarung
Clubräume für Festlichkeiten aller Art
Saisonabschlussfeste für alle Manschaften