Bilag 1: Brev til den franske fremmedsprogslærerforening
Transcription
Bilag 1: Brev til den franske fremmedsprogslærerforening
Bilag Bilag 1: Brev til den franske fremmedsprogslærerforening, APLV Messieurs, Mesdames Je suis étudiant en Communication Commercial International à l’Université d’Aarhus au Danemark. Je suis en fin d’année de mes études où je dois écrire mon mémoire. Au vue de votre compétence en langues vivantes et votre connaissance de l’enseignement pragmatique, j’ai pensé à vous comme une référence idéale à mon sujet. Je suis en train d’examiner comment rédiger un dictionnaire numérique bilingue adressé à l’enseignement de l’anglais au lycée. Avec un point de départ dans la plus récente théorie lexicographique, je suis à la recherche d’un point de vue de personnes qui utilisent ce type de dictionnaire comme outil de travail dans l’enseignement. Les différents rapports du ministère de l’Éducation nationale, Éduscol, sont un grand aide mais il me manque toujours de l’information plus concrète dont j’espère que vous pouvez m’aider : Je serais très content si vous pourriez me fournir des témoignages de quelques professeurs. Mes questions sont les suivantes : • Quel est votre avis concernant l’utilisation de dictionnaires comme outil de travail dans l’enseignement ? • Quelle est la plateforme de dictionnaire que vous proposez aux élèves ? (un livre physique/un dictionnaire numérique) et quelles sont les raisons de vos choix ? • Quels dictionnaires proposez-vous aux élèves ? (Type de dictionnaire et maison d’édition) Studienr. 201203545/ 1 • Que pensez-vous de l’effet des dictionnaires ? Sont-ils faciles à utiliser et pensezvous qu’ils réalisent les besoins des élèves ? En vous remerciant à l’avance, je vous prie d’agréer, Messieurs, Mesdames, mes salutations distinguées. Emil Pepin Studienr. 201203545/ 2 Bilag 2: : Officiel beskrivelse af fremmedsprogsundervisningens rolle i de franske undervisningsinstitutioner ”La France a pour ambition de promouvoir l’enseignement des langues vivantes et de le rendre plus efficace pour accroître l’égalité des chances et faire face aux nouveaux défis économiques et culturels. L’adoption du Cadre européen commun de référence pour les langues constitue le fondement de cette politique.” (Ministère de l'éducation nationale de l'enseignement supérieur et de la recherche 2006: sec. 6D). Studienr. 201203545/ 3 Bilag 3: Respondenternes svar til undersøgelsen af lycée-læreres holdninger til brug af ordbøger i engelskundervisningen Svar fra BL: Bonjour, Suite à la demande de mon collègue, voici mes réponses à votre questionnaire: 1. Quel est votre avis concernant l’utilisation de dictionnaires comme outil de travail dans l’enseignement ? C'est un outil parmi tant d'autres qu'il faut manier avec précaution. Les traducteurs en ligne tendent à le rendre obsolète. 2. Quelle est la plateforme de dictionnaire que vous proposez aux élèves ? (un livre physique/un dictionnaire numérique) et quelles sont les raisons de vos choix ? Je leur conseille plusieurs sites en début d'année dont notamment "wordreference". Il serait presque impensable de leur faire acheter un dictionnaire papier alors qu'ils savent avoir tout à portée de main gratuitement sur internet. J'aime bien wordreference pour ses entrées multiples, la prononciation des mots et surtout son forum. 3. Quels dictionnaires proposez-vous aux élèves ? (Type de dictionnaire et maison d’édition) Pour mes élèves de BTS( qui ont la possibilité d'avoir pour l'examen final un dictionnaire unilingue) dont le niveau est souvent faible, je leur conseille d'aller dans une librairie et de feuilleter celui qui leur semble le plus accessible possible, je ne donne pas de référence précise. Très peu d'élèves investissent finalement dans l'achat d'un dictionnaire malgré mes recommandations multiples. 4. Que pensez-vous de l’effet des dictionnaires ? Sont-ils faciles à utiliser et pensez-vous qu’ils réalisent les besoins des élèves ? Comme je le disais, les élèves ont tendance à privilégier les traducteurs en ligne qui sont de plus en plus performants et leur évitent de trop réfléchir. Bien à vous, Studienr. 201203545/ 4 Svar fra CS: Bonjour, J'enseigne auprès de lycéens. Je leur conseille le robert et collins comme bilingue. Sinon en debut d'annee je leur montre comment utiliser dictionnaires en ligne via lexilogos. Pour le bilingue, je leur conseille le collins et, pour l'unilingue, l'oxford learners ou le merriam webster. Je pense qu'il est primordial que les élèves sachent utiliser ces outils. On apprend tout au long de l'année à déchiffrer la phonétique et ils connaissent aussi les accents... régulièrement je leur demande des definitions en anglais, des synonymes, antonymes, etc. Je considère que le dictionnaire est un moyen de s' enrichir, d'obtenir une certaine autonomie, etc. Bien à vous, Nb lexilogos leur permet d'ecouter le mot prononcé, ce qui n'est pas le cas du dictionnaire papier.... Svar fra CLS: Bonjour, Je proposais autrefois le Robert et Collins mais il va de soit qu'avec internet ils ont maintenant accès beaucoup plus facilement et à moindre coût à de bons dictionnaires en ligne. Je leur conseille de télécharger wordreference sur leur portable en bilingue (que j'utilise moi même). Je leur conseille également de travailler avec un dictionnaire de synonymes auquel ils ont accès lorsque j'ai internet dans la salle et qu'ils font du travail de groupe. (voci le lien http://www.thesaurus.com/). Ils ont parfois à chercher un mot dans le dictionnaire unilingue (généralement ils vont sur un dictionnaire en ligne type Merriam Webster) lorsque je leur demande de réfléchir sur les notions du programme (Progress / seats and forms of power etc..) ou sur un sujet d'argumentation. Je pense que les dictionnaires sont indispensables même les bilingues et même si on nous déconseille souvent de passer par la traduction. Néanmoins les dictionnaires bilingues en ligne manquent parfois d'exemples qui permettent aux élèves de choisir la bonne traduction. En espérant avoir pu vous aider Bien à vous Studienr. 201203545/ 5 Svar fra JLB: Cher Monsieur Pepin, Pour répondre à vos questions : 1. J’utilise le dictionnaire bilingue en classe. Les élèves peuvent le prendre ou je le leur donne quand ils ont besoin d’un mot et que personne dans la classe ne le connaît. Par contre, je ne recommande pas l’emploi du dictionnaire à la maison, parce que je veux surtout que les élèves apprennent à trouver des ressources en eux. Ce qui n’empêche pas que beaucoup cherchent sans doute du vocabulaire dans un dictionnaire, et c’est tant mieux. L’emploi du dictionnaire en classe me permet de les aider à ne pas choisir le premier terme, mais à réfléchir sur leur choix. 2. Le dictionnaire papier que j’emploie en classe est un petit Webster, peut-être de 400 pages. 3. Le lycée recommande le dictionnaire Oxford-Hachette. Je pense que c’est comme ça depuis de longues années et que personne ne s’interroge pour savoir s’il y en a de meilleurs. 4. Un dictionnaire est un outil irremplaçable, bien sûr, mais c’est un outil de vérification, pas d’apprentissage. On essaie d’encourager les élèves à trouver les ressources en eux-mêmes pour dire ce qu’ils veulent dire ou pour comprendre globalement, plutôt que de s’arrêter sur chaque mot inconnu ou incompris. Bien à vous. Studienr. 201203545/ 6 Bilag 4: Oversættelse af Respondenternes svar til undersøgelsen af lycée-læreres holdninger til brug af ordbøger i engelskundervisningen Svar fra BL: Goddag, På foranledning af min kollega får De hermed mine svar på deres spørgsmål: 1. Hvad er Deres holdning i forhold til brugen af ordbøger som arbejdsredskab i undervisningen? Det er ét værktøj blandt mange andre, som man skal benytte med omtanke. Oversættelsesprogrammerne på internettet er med til at ordbøgerne forældes. 2. Hvilken type ordbog anbefaler De eleverne at bruge? Trykte eller digitale ordbøger? I starten af skoleåret anbefaler jeg en række hjemmesider, især Wordreference. Det er nærmest utænkeligt at få eleverne til at købe en trykt ordbog, når de godt ved at de har adgang til det hele gratis på internettet. Jeg kan godt lide Wordreference på grund af dens mange ordbogsopslag, muligheden for at høre udtalelen af ord og især forummet. 3. Hvilke konkrete ordbøger anbefaler De eleverne at bruge? Mono-/bilingval, udbyder/forlag? Mine BTS-elever (som har lov til at bruge en monolingval ordbog til eksamen), har ofte et højt niveau og dem anbefaler jeg at tage i boghandlen og finde den ordbog, de selv synes bedst til dem. Jeg henviser ikke til nogen bestemt. Meget få elever ender med at købe en ordbog, trods mine mange anbefalinger. 4. Hvilken virkning mener du ordbøger har på eleverne? Er de brugervenlige? Og mener du at de opfylder elevernes behov? BL: Som jeg sagde tidligere, så foretrækker eleverne oversættelsesprogrammerne på internettet, som bliver bedre og bedre med tiden og samtidig slipper eleverne for at tænke så meget. Med venlig hilsen BL Svar fra CS: Goddag, Studienr. 201203545/ 7 Jeg underviser lycée-elever. Som bilingval [ordbog], anbefaler jeg dem le Robert et Collins. Ellers, i starten af skoleåret, viser jeg eleverne hvordan man bruger internetordbøger gennem Lexilogos. Som bilingval [ordbog], anbefaler jeg dem Collins og som monolingval [ordbog] anbefaler jeg oxford learners eller Merriam Webster. Jeg mener det er meget vigtigt at eleverne er i stand til at benytte sig af sådanne redskaber. I løbet af året får eleverne forståelse for fonetik og intonation. Jeg beder jævnligt eleverne om betydningen, synonymer, antonymer osv. af et ord på engelsk. Jeg mener at ordbøger er et redskab der er med til at forbedre elevens kompetencer, gør vedkommende mere selvstændig osv. Med venlig hilsen CS NB: Lexilogos gør det muligt for eleverne at høre udtalelsen af det søgte ord, hvilket ikke er muligt i en trykt ordbog… Svar fra CLS: Goddag, Førhen anbefalede jeg mine elever Robert et Collins, men nu har de ganske naturligt adgang til gode og mindre bekostelige ordbøger på internettet. Jeg anbefaler dem at downloade den bilingvale wordreference på deres bærbar [tablet] (som jeg selv bruger). Jeg anbefaler dem også at arbejde med en synonymordbog som har adgang til fordi vi har internetadgang i klassen. I denne forbindelse laver de gruppearbejde. (Her er linket http://www.thesaurus.com/). Nogle gange får de så til opgave, i en monolingval ordbog (normalt bruger de en online ordbog såsom Meriam Webster), hvor jeg beder dem tænke over begreberne for dagens program (Progress / seats and forms of power osv.) eller et emne til diskussion. Jeg mener at ordbøger er uundværlige – også de bilingvale til trods for at indlæring gennem oversættelse ofte frarådes. Ikke desto mindre mangler de bilingvale ordbøger på internettet ofte sætningseksempler, således at eleverne kan vælge den rigtige oversættelse. Jeg håber at dette har kunne hjælpe Dem Med venlig hilsen CLS Studienr. 201203545/ 8 Svar fra JLB: Kære hr. Pepin, For at svare på deres spørgsmål: 1. Jeg bruger en bilingval ordbog i undervisningen. Eleverne kan benytte sig af den eller jeg giver den til dem, hvis de har behov for et ord, som ingen i klassen er bekendt med. Jeg anbefaler derimod ikke eleverne at bruger ordbøger derhjemme, da jeg synes det er meget vigtigt at eleverne selv lærer at finde frem til viden. Dette ændrer dog ikke ved, at mange garanteret kigger i ordbogen efter gloser og det er jo godt. Dét at vi bruger ordbogen i undervisningen gør, at jeg kan råde dem til ikke at vælge den første og den bedste oversættelse, men at de skal tænke over deres valg. 2. Den trykte ordbog som jeg anvender i klassen er en lille Webster på omtrent 400 sider. 3. Gymnasiet anbefaler Oxford-Hachette-ordbogen. Sådan tror jeg det har været i mange år og jeg tror bare ikke der har været nogen, der ville undersøge om der skulle være nogen andre ordbøger der var bedre. 4. Ordbogen er helt sikkert et uerstatteligt stykke værktøj, men det er et revisionsværktøj og ikke et indlæringsværktøj. Vi forsøger at tilskynde eleverne til selv at søge efter viden, så de kan sige det de selv har på hjerte eller for at få en overordnet forståelse, frem for at stoppe op ved alle de ord de hverken kender eller forstår. Med venlig hilsen JLB Studienr. 201203545/ 9